Biblioteket er ikke kommercielt

20-06-2012 af Sabrine Mønsted
Danmarks Biblioteksforening vil samle de spillere, der har været på banen i debatten om bibliotekernes digitale tjenester. For der skal findes en løsning, som alle er tilfredse med.

Er BibZoom og eReolen konkurrenter til de kommercielle tjenester? Det har musikselskaber og forlag i den seneste tid stillet spørgsmålstegn ved.

Danmarks Biblioteksforening slår nu fast, at bibliotekerne ikke er og ikke skal være konkurrenter til de kommercielle aktører.  Og under overskriften »Stop den digitale panik« har de taget initiativ til at samle parterne i sagen – både politikere og private og offentlige aktører.

»Bibliotekerne skal naturligvis fortsat betale producenterne af e-bøger, lydbøger, musik og andre digitale tilbud. Debatten viser dog, at der er brug for at finde en balanceret forretningsmodel, som også sikrer bibliotekerne mulighed for fortsat at kunne tilbyde alle borgerne adgang til viden og information.« Skriver Danmarks Biblioteksforening i en pressemeddelelse. 

 

Læs pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening

Skriv en kommentar