80 millioner til nyt bibliotek i Herning

01-10-2012 af Anette Lerche
Et enigt byråd i Herning har besluttet, at Herning skal have et topmoderne bibliotek. Derfor flytter biblioteket ind i nye lokaler midt på gågaden.

- I en tid, hvor bibliotekssektoren nedskæres, er det helt enestående, at Herning Kommune giver os mulighed for udvikling af et bibliotek helt fra bunden, tilpasset de nye biblioteksbehov, siger bibliotekschef Pernille Schaltz i en pressemeddelelse.

Der er ikke tale om, at der bygges et helt nyt bibliotek. I stedet er det nyrestaurerede lokaler, der skal danne rammen om biblioteket. Det forventes, at biblioteket flytter i 2013, samtidig lukker man det nuværende bibliotek. Allerede i år lukker man det bibliotek, der allerede ligger i bymidten. Det er et bibliotek, der havde en særlig profil som mediebibliotek.

Pernille Schaltz understreger, at man ser frem til at tage de nye lokaler i brug og tilbyde borgerne et centralt omdrejningspunkt for kulturelle aktiviteter, viden og læring.

Skriv en kommentar