Online uddannelse rykker frem

21-08-2012 af Sabrine Mønsted
I efteråret 2011 meldte 160.000 studerende sig til et online-kursus om kunstig intelligens gennem Standford Universitet, og begrebet MOOC – massive open online course – blev slået fast. Det kan ændre den måde, vi opfatter højere uddannelse på, mener en professor fra Melbourne Universitet.

Undervisning på nettet betyder, at en underviser kan nå rigtige mange studerende på én gang og ofte ganske gratis for de studerende. Det vil påvirke og ændre det konventionelle uddannelsessystem, som internettet også har ændret vilkårerne for forlag, aviser og detailbranchen, mener professor på Melbourne Universitet Simon Marginson.  

»Mass Open Online Course is less than a year old but it is already clear this will be the game changer in higher education worldwide«, skriver han i universitetets online magasin The Conversation.

De studerende opnår ikke de samme point som på universitetets »fysiske« kurser, men får et bevis på deltagelse, som bliver en ny form for »prestige oplysninger«, som sagtens kan bruges på et CV, mener Simon Marginson.

Og kvaliteten af undervisningen behøver ikke være ringere, fordi det er på nettet. En fysiker som Higgs eller Hawking slår en lokal fysiklærer, især hvis du ikke har ret mange undervisningstimer alligevel.

Kan blive et reelt alternativ

Flere amerikanske universiteter er gået samme i partnerskaber, for at tilbyde online-kurser, blandt andet Harvard og Massachusetts Institute of Tecnology (MIT) under navnet edX.

Det tvinger universiteterne til at tænke anderledes fremover, mener Simon Marginson. For at tjene penge på gratis undervisning, skal de for eksempel se undervisning med et globalt publikum, som et sted hvor der kan være reklamer, eller man kan tage et lille beløb for de mere avancerede kurser på nettet.

Professor Simon Marginson ser MOOC som et supplement, men også som noget, der har potentiale til at erstatte almindelig undervisning i nogen grad. I Australien, hvor mange især asiatiske studerede bruger mange tusinder dollars hvert år på at studere, kan gratis langdistanceundervisning på sigt være blive et reelt alternativ.

Læs mere
Artikel i The Conversation, 16. august 2012 af Simon Marginson: Online Open Education: Yes, this is the game changer

I The Academicroom findes også et udvalg af online kurser

Kommentarer (1)

22. august 2012 kl. 16:34
Tak til Perspektiv for at sætte MOOCs på dagsordenen.

De her omtalte MOOCs har en lidt ældre canadisk slægtning. Selve begrebet Massive Open Online Course blev anvendt i 2008 i et MOOC om connectivisme. Det er værd at kigge forbi http://mooc.ca/ - bl.a. for at se Dave Cormiers fine introduktionsfilm til canadiernes ide. En hurtig introduktion kan også findes her: http://net.educause.edu/ir/library/pdf/ELI7078.pdf

mooc.ca-tilgangen synes i høj grad at v��re beslægtet med bibliotekernes. Tanken om at give (fri og lige) adgang til informationer og opfattelser og facilitere en samtale mellem mennesker med fælles interesse ligner i høj grad et felt for bibliotekarer. Litteratursidens initiativ med Tænkepauser nærmer sig, men er stadig centreret omkring netop litteratursidEN og de fysiske møder, mens et bibMOOC eller måske snarere folkeMOOC ville centrere sig om deltagerne og de steder, hvor deltagerne i forvejen blogger, poster, tweeter eller hvad de nu gør.

Ud over MOOCs til bibliotekernes brugere, så kan konceptet måske også give anledning overveje, hvordan bibliotekarernes fremtidige efteruddannelse og kompetenceudvikling kan gribes an? Mon næste MUFA-forløb bliver i MOOC-format? ;-)

Skriv en kommentar