ProQuest fortsætter digitalisering på Det Kongelige Bibliotek

01-03-2012 af Sabrine Mønsted
Det Kongelige Bibliotek forsætter i samarbejde med det engelske firma Proquest digitaliseringen af den ældre danske litteratur. I 2012 er det dansk, norsk og islandsk litteratur fra 1600-1700 tallet, der står for tur. I alt 17.000 titler.

I 2013 er det bibliotekets inkunabler, det vil sige værker trykt før år 1501, der skal digitaliseres, sammen med særlige værker som Christian IV’s danske bibel, danske og norske lov fra 1683 og 1687, de første islandske tryk og litteratur om trediveårskrigen.

Arbejdet vil ifølge Det Kongelige Bibliotek tage fire år og omfatte cirka en million sider om året. Der vil være adgang fra alle danske IP-adresser, mens udenlandske institutioner skal købe sig adgang via en licens.

 Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

Skriv en kommentar