Vigtigst er hvad du kan, ikke hvad du er

16-05-2012 af Sabrine Mønsted
Det vigtigste for en erhvervsleder er, hvad du kan, og ikke hvilken titel du har. Bibliotekarer skal italesætte sig selv og deres kompetencer, så andre forstår det, og så skal de gå efter at gøre sig uundværlige, råder marketingdirektør Ashley Brereton.

Bogreolerne står på kælderens betongulv, en nøgen pære hænger i loftet og skrivebordet er praktisk placeret i rummet ved siden af sammen med rengøringspersonalet og pedelen. Et karikeret, men ikke helt urealistisk billede på, hvor biblioteket og bibliotekaren kan være fysisk placeret i en virksomhed eller organisation.

Men hvor hører bibliotekaren eller informationsspecialisten til, og hvordan rykker man sig derhen, hvor man gerne vil være - ikke kun fysisk, men også i forhold til indflydelse?

- Det er graden af uundværlighed, der bestemmer ens løn og position. En rengøringsassistent kan man hurtigere skifte ud end en forsker eller en sælger. Så jo tættere du er på det, der producerer værdi i virksomheden eller organisationen, jo højere i hierarkiet er du, siger Ashley Brereton, der er direktør i marketingbureauet Wolfe og til dagligt arbejder med kommunikation.

Bibliotekarernes problem, som de også får tudet ørerne fulde af, er, at folk ikke ved, hvad de kan - de har usynlige kompetencer. På trods af, at de ofte er uundværlige, når de først har fået foden indenfor.

- Groft sagt: Ingen vil have en »bibliotekar«. For det billede, der dukker op i hovedet på de chefer, der skal ansætte dem, er en sød ældre dame med gråt hår og knold i nakken, der ordner børnebøger. Punktum. Det er der ikke værdi i for dem. Derfor handler det om at italesætte sig selv på en ny måde. Repositionere sig. Stop først og fremmest med at bruge et ord, der er påhæftet så mange associationer, som betegnelsen bibliotekar. Kald dig noget, som andre forstår og kan se en værdi i, men hvor indholdet og kompetencerne selvfølgelig følger med. En erhvervsleder vil gerne have en informationsspecialist, en data warehouse manager, en researcher, en statistiker, en systemkonsulent, en underviser og så videre.

Mange kalder sig allerede andre titler end bibliotekar. Men hvordan kan man gøre andre opmærksomme på den værdi, man leverer til arbejdspladsen?

- Den uddannelse, de studerende får fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, giver dem en masse kompetencer. Det handler om at forhandle sin identitet ved at udvælge, hvad man selv mener, er det vigtigste, man kan bidrage med. Hvilke værdier, der er de afgørende, afhænger af, hvilken virksomhed man er i eller søger job i.

Hvordan kan man rykke sig op i hierarkiet?

- Det handler om at komme tæt på dem, der producerer værdi i en virksomhed. Det er vigtigt at interessere sig for de faggrupper, der har størst betydning i virksomheden og vise dem ægte interesse, for kan du forstå og løse deres problemer, så bliver du uundværlig for dem, der skaber den mest åbenlyse værdi for virksomheden. På Det Kongelige Teater er det måske skuespillerne eller instruktørerne, på Novo Nordisk er det forskerne, og i et salgsfirma er det sælgerne og de økonomiansvarlige. Kan man bidrage til deres forretningsproces med for eksempel business intelligence rapportering eller styring af CMS (kundedatabasesystem) har man stor værdi.

- Det er nødvendigt at være bevidst om sin rolle. Bibliotekarforbundet har for eksempel lavet en undersøgelse, der viser, at 43 procent af medlemmerne ser folkebibliotekerne som uændrede de kommende år, og 30 procent forventer, at de bliver styrket. Samme undersøgelse viser, at de unge vil have fleksible arbejdstider og har lav mobilitet.

- Hvis man læser den undersøgelse med fandens øjne, så er det jo glædeligt, at der er tiltro og arbejdsglæde, men bibliotekarerne har ikke indset, at finanskrisen eksploderer om ørene på dem. Den klassiske bibliotekar er færdig, men jeg er sikker på, at de har meget andet at byde på. Det er det, de skal ud at vise. De skal have forståelse for »kunden«, som tænker i bundlinje og vil have resultater og ikke nødvendigvis drømmer om »viden i system« og »vedligeholdte databaser«. Informationsspecialisterne skal kunne vaske data og præsentere resultater, så man kan handle efter dem, pointerer Ashley Brereton.

Skriv en kommentar