Politisk kritik af sammenbruddet i forhandlingerne om eReolen

02-11-2012 af Anette Lerche
Konflikten mellem forlag og eReolen skal løses, konstaterer flere kulturordførere, der samtidig udtrykker forståelse for forlagenes krav.
»Kulturministeren må træde ind, så e-bøgerne kommer tilbage på bibliotekshylderne.«

Sådan lyder opfordringen fra Anita Bay Bundegaard, Redaktionschef for kultur, debat og kritik på Politiken i en kommentar til konflikten mellem eReolen og forlagene.

En konflikt, hun kalder uværdig for både biblioteker og forlag.

Ikke nogen sort/hvid-sag

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ærgrer sig også over konflikten, og hun er særligt ærgerlig over, at eReolen i medierne beskrives som samtlige biblioteker.

- Jeg synes ikke, at eReolen er lig det samlede danske biblioteksvæsen, og det er problematisk, når diskussionen om eReolen bliver til en diskussion af forlagene mod folkebibliotekerne, for det er det, jeg oplever sker i øjeblikket, og den opfattelse vil jeg gerne nuancere.

Skal dit behov for at nuancere debatten opfattes som om, at du er imod eReolen som sådan?

- Nej, slet ikke. Jeg synes, at eReolen er et godt produkt. Og når jeg taler om, at vi er tabere i den her sag, så handler det jo om, at jeg synes, at det er dødærgerligt, at de rigtig gode lokale tiltag, der har været på e-bogsområdet, nu sættes på standby. Jeg synes, at det er ti skridt tilbage i den her sag, fordi vi jo ikke nu kan arbejde videre på en forsøgsordning, der gik godt. Men jeg synes samtidig, at det er problematisk, at man ikke har brugt det sidste år i forsøgsperioden på at undersøge, hvem der bruger eReolen, og om der rigtigt, at bibliotekerne kannibaliserer e-bogsmarkedet, som forlagene siger. Og den kritik gælder både forlag og eReolen.

I forbindelse med, at flere forlag taler om at lave alternative modeller til eReolen taler du om, at det er sundt med konkurrence på området. Hvorfor?

- Jeg synes, at forlagene har rykket sig meget inden for det seneste år, hvor jeg tidligere blev mødt af et synspunkt fra forlagene om, at man ikke kunne forstå, at bibliotekerne skulle udlåne skønlitterære e-bøger. Men i mit arbejde i UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde, red) har jeg også måtte konstatere, at sagerne ikke er så sort/hvide. Nu får vi flere modeller på området, og jeg synes ikke, at man kan kalde det et problem, at vi får konkurrence. For eReolen kunne man jo godt kalde en monopolagtig tilstand, og det tror jeg ikke gavner nogen. Jeg tror, det kan være til bibliotekernes fordel, at forlagene må stille nogle gode produkter til udlån. Forlagene løber reelt set en risiko for at miste en fast jævn indtægt ved at trække sig ud af eReolen, og de risikerer at må gå tilbage til en model, de ikke kan lide, hvis de ikke får ret. Jeg tror, at det er en kalkuleret risiko, som forlagene tager, vurderer Pernille Drost.

 

Politikere bakker op om forlagene

Forlagene har dog indtil videre kunnet glæde sig over politisk forståelse for deres beslutning om at trække sig fra eReolen. Den forståelse har kulturordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre luftet i Dagbladet Politiken. Her mener begge, at det burde være muligt at få en ny prøveperiode på eReolen, hvor man tester den model, som forlagene anbefaler – nemlig en overdrive model, som bibliotekerne kategorisk har afvist.

Blandt andet siger Michael Aastrup Jensen (V) til Politiken:
 - Jeg skal ikke blande mig i forhandlingerne, men en licensmodel kunne da være spændende at afprøve, for så bliver forholdene, som de er i dag. Hvis en bog er meget populær, så køber man den i et vist antal eksemplarer, og vil man forrest i køen, kan man gå ned og købe den. Hvis alt er åbent og frit, er der ingen grund til at købe den«.

 

Læs også:

Forlagene og eReolen overvejer næste træk

Forhandlingerne om eReolen er brudt sammen

Skriv en kommentar