Bibliotekar som legohelt

12-09-2013 af Sabrine Mønsted
En ære kunne man sige, at blive en del af noget nær verdens mest berømte legetøj. Lego har introduceret legobibliotekaren. I en ny serie af 10 minifigurer er bibliotekaren i selskab med en romersk kommandør, en kvindelig kriger og en trendsætter.

Og jo, den nye figur spiller på stereotypen af en bibliotekar, velsagtens så alle kan genkende figuren: En kvinde med briller, cardigan, en bog i hånden og et kaffekrus, hvor der står »Shhh«. Der er dog ingen knold i nakken, og hendes shorts kan siges at have islæt af den romerske kommandør, hun er i selskab med.

Bloggeren Joe Hardenbrook, bibliotekar på University of Wisconsin-Green Bay, er begejstret for den nye figur, stereotyp eller ej. Han har videreudviklet bibliotekarfiguren og blandt andet lavet en af ham selv Mr. Library Dude, som han også kalder sin blog.

Se Legos nye bibliotekarfigur

Se Joe Hardenbrooks blog Mr. Library Dude, og læs hvad han skriver om Legos nye heltefigurer, blandt andet har han en sjov anekdote om, hvorfor der står Oranges og Peaches på bibliotekarens bog.

Kommentarer (1)

29. oktober 2014 kl. 10:58
På Det Samfundvidenskabelige Fakultetsbibliotek / Det Kongelige Bibliotek bruges LEGO-universet målrettet i bibliotekets formidling til nye studerende: https://www.youtube.com/watch?v=g1NbJOaqdLA&list

Skriv en kommentar