Opsamling på strategidag om DDB

09-12-2013 af Anette Lerche
Mandag den 2. december havde Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) indkaldt til strategidag. Gik du glip af dagen, har DDB nu lavet en opsamling.

Efter en strategidag med stor spørgelyst og debat kan sekretariatet for DDB nu samle op. Blandt andet slår sekretariatet fast, at biblioteksledernes forventninger til DDB er, at »borgerne får bedre, (billigere) og helt sømløs indgang til bibliotekernes digitale tilbud. At DDB bliver samlende for det digitale biblioteksvæsen og støtter og styrker digitaliseringsprocessen og bibliotekernes formidling. Samt at DDB kan opnå stordriftsfordele og skabe sikkerhed.«

Strategidagen den 2. december blev afrundet af en spørgetime, og de spørgsmål er nu brugt til en FAQ om DDB. Du kan blive klogere selv ved at læse videre på DDB’s hjemmeside


Skriv en kommentar