Frustration i Sverige over bogudlån uden om biblioteker

10-10-2013 af Sabrine Mønsted
Svenske forfattere og illustratorer er bekymrede for, hvad de alternative udlånssteder kan betyde for deres indtjening. På fire år er antallet af steder, hvor lånerne ikke bliver registeret, som for eksempel frivilligt drevne bogcafeer, fordoblet.

Foto: Jakob Boserup

»Risikoen er, at man udhuler forfatternes og illustratorernes økonomi, så de til sidst ikke har råd til at arbejde«, siger en af Sveriges mest lånte børne- og ungdomsforfattere Martin Widmark, der står bag Maja-bøgerne, til Svensk Radio P1.

I 2009 var antallet af alternative udlånssteder i Sverige 928, mens det i 2012 var steget til 2.192.

Sveriges Forfatterfond har været med til at udarbejde en model, hvor forfatterne får, hvad der svarer til tre udlån per bog uanset, hvor mange gange en bog udlånes. Direktøren i fonden Jesper Söderstöm, siger til svensk radio, at det kræver en undersøgelse, hvis der er mistanke om, at den model bygger på fejlberegninger og betyder, at forfatterne mister penge, de ellers skulle have haft for udlån.       

Ikke samme omfang i Danmark

Hverken formanden for den danske forfatterforening, Jo Hermann, eller lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Lars Konzack, har en opfattelse af, at der er et tilsvarende problem i Danmark.

- Det er rigtigt, at der dukker nye former for udlånssteder op, for eksempel bogskabene i Gentofte Kommune, men ikke i et omfang, der udgør noget problem, skriver formand for Forfatterforeningen, Jo Hermann, i en mail til Perspektiv.

Lars Konzack tror heller ikke, at de alternative udlånssteder har den store indflydelse på bogsalget sammenlignet med elektroniske løsninger og hvad der følger af piratkopiering.



Skriv en kommentar