IVA fusion godkendt

03-04-2013 af Sabrine Mønsted
Sidste formalia er på plads efter, at Folketingets finansudvalg i marts godkendte fusionen mellem Det Informationsvidenskabelige Akademi og Københavns Universitet.

Fra 1. april bliver det muligt at læse Informationsvidenskab og kulturformidling på universitetet, når IVA bliver et institut på Det Humanistiske Fakultet.

- Vi kombinerer solid biblioteksvidenskabelig faglighed med universitetets styrke på hele det humanistiske felt og skaber en ny humanistisk IT- videnskab, siger IVA’s rektor Per Hasle til IVA’s nyhedsbrev Insight.

IVA bliver dog liggende på Birketinget på Amager i København indtil 2016, hvor de nye bygninger på Københavns Universitet står klar. IVA’s afdeling i Aalborg bliver, hvor den er.

IVA har cirka 900 studerende og 85 medarbejdere. I 2012 startede 253 nye studerende på IVA.

Cirka 30 procent af dimittenderne får beskæftigelse i den private sektor og 70 procent i det offentlige.  

Læs mere om fusionen i Perspektiv nr. 3 David og Goliat

Og læs hvad studerede og undervisere mener om fusionen på IVA’s hjemmeside

Skriv en kommentar