IVA-studerende planlægger blokade

05-12-2013 af Anette Lerche
Regeringens krav om at studerende på de videregående uddannelser skal gennemføre studierne på normeret tid har fået de studerende på barrikaderne. Det er ikke målet, men midlet, vi er uenige i, siger formand for De Studerendes Råd på IVA Øst, Rasmus Bahnsen. Ministeren forventes nu at udskyde reformen.

Foto: Jakob Boserup

De studerende har i de seneste uger protesteret massivt mod regeringens SU- og Fremdriftsreform, og i København har studerende fra IVA været med i demonstrationer for at markere modstanden mod de tiltag, som Københavns Universitet varslede, at det ville iværksætte for at leve op til reformen. Blandt de mest væsentlige ændringer, som reformen ville føre med sig, var et krav om, at de studerende skulle være tilmeldt og bestå kurser svarende til 60 ECTS-point om året. 

I første omgang vandt de studerende en lille sejr, da de fik Københavns Universitet til at udsætte implementeringen af en række krav, og i dag, torsdag den 5. december, meldte Uddannelsesminister Morten Østergaard (R), ud, at han nu indkalder forligspartierne bag reformen for at drøfte de kritiske høringssvar, der er kommet i forbindelse med reformen. 

Minister møder studerende
Torsdag den 5. december stiller uddannelsesminister Morten Østergaard desuden op til debat med de studerende på Københavns Universitet, og fredag den 6. december planlægger de humanistiske studerende en blokade. Den blokade deltager IVA-studerende også i ved at blokere på IVA’s eget område på Birketinget, fordi IVA siden april i år har været en del af Københavns Universitet.

- Jeg synes, at reformen er et fundamentalt opgør med, hvordan man tænker uddannelse i Danmark, siger Rasmus Bahnsen.

Han er slet ikke afvisende over for selve ønsket om, at studerende skal gennemføre studierne på fuld tid, når de modtager SU, men at midlet til at opnå det krav, som reformen lægger op til - at man tvangstilmelder de studerende til eksamener - kun vil presse de studerende urealistisk hårdt, og samtidig fratage dem mulighederne for at supplere deres uddannelse – eksempelvis ved studierelevant arbejde. 

- Min største frygt er, at vi skaber en akademikerklasse, hvor det bliver 23-årige, der kommer lige fra gymnasiet, videre til universitetet og så ud på et arbejdsmarked, som de ikke har nogen reel indsigt i. Og hvor de ikke har nogen kompetencer til at skabe forretning eller udvikling af de sektorer, de bliver ansat i, siger Rasmus Bahnsen.

Skriv en kommentar