Kontaktbørs mellem uddannelses- og kulturinstitutioner

19-08-2013 af Sabrine Mønsted

En ny såkaldt kontaktbørs skal gøre det lettere for skoler og lokale kulturinstitutioner, heriblandt biblioteker, at finde sammen og samarbejde.

Kontaktbørsen, som undervisningsministeriet står bag, er en ny måde at invitere kultur og foreningslivet ind i folkeskolen, daginstitutioner og ungdomsuddannelserne.

Bibliotekerne og andre foreninger og kulturorganisationer har to muligheder i kontaktbørsen. Enten kan de oprette en annonce, hvor de skriver, hvem de er, og hvad de kunne tænke sig at tilbyde eller samarbejde omkring, eller de kan søge efter daginstitutioner, skoler eller ungdomsuddannelser, der søger hjælp til noget. 

Samarbejde på tværs er en af hjørnestenene i konceptet Ny Nordisk Skole, der blev sat i gang af undervisningsminister Christine Antorini for et år siden. Tanken er, at fagligheden skal styrkes i skolerne og daginstitutionerne gennem samarbejde med institutioner, der er forskellige fra dem selv.  

Læs mere om kontaktbørsen på Ny Nordisk Skoles hjemmeside.

Skriv en kommentar