Kritik af lovet Kombit-besparelse

29-01-2013 af Anette Lerche
Vil bibliotekernes nye store fælles it-projekt leve op til de udmeldte forventninger om en besparelse i kommunerne på 25 til 40 procent? Det tvivler formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard på. Han opfordrer til, at forventningerne dæmpes.

Der er flere biblioteksfolk, der har udtrykt bekymring over, at bibliotekernes nye fælles it-system er lanceret som en sikker besparelse over for landets kommunaldirektører.

På Kombits egen hjemmeside skriver man:»De økonomiske gevinster for kommunerne forventes at kunne blive betydelige og vil primært kunne hentes inden for områderne it-infrastruktur, systemadministration, licens-, drifts- og udviklingsomkostninger.«
Tallene, der har været fremme på området, blandt andet i en artikel fra Danske Biblioteker skrevet af en Kombit-medarbejder, har lydt på besparelser fra 25 og helt op til 40 procent i kommunerne på landsplan, men den vurdering er alt for usikker, skriver Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen i en leder i foreningens nyhedsbrev.

»Det er vanskeligt at se, hvad der kan retfærdiggøre en så stor gevinst. Kravspecifikationen var ikke færdig på det tidspunkt, man sendte tilslutningsaftalen ud til kommunerne. Der er intet i økonomimodellen, der viser det, fordi omtrent alle tal er meget løse.«

Samtidig konstaterer Mogens Vestergaard i sin leder, at hvis der skulle vise sig en eventuel besparelse for nogle biblioteker i forbindelse med indførelsen af det nye fælles it-system, så vil det være fornuftigt at holde den inden for bibliotekerne. Både fordi bibliotekerne ofte oplever nedskæringer, når de kommunale budgetter lægges fast, og fordi bibliotekerne får ekstra udgifter i forbindelse med betalingen til Danskernes Digitale Biblioteks infrastruktur.

Sandsynlig besparelse på 25 procent
Chefkonsulent og projektleder på Kombits it-projekt for bibliotekerne Niels Højer-Pedersen er ikke enig i det synspunkt.

- Vi har gjort Mogens Vestergaard opmærksom på, at vi ikke på noget tidspunkt har omsat vores business case resultater til et løfte om garanterede besparelser for den enkelte kommune, siger han.

Niels Højer-Pedersen forklarer, at rammen for den mulige besparelse er udtryk for det potentiale, der er på landsplan.

- På grund af meget store forskelle fra kommune til kommune vil gevinsterne variere. Desuden vil gevinsten variere i forhold til hvor mange, der tilslutter sig - og i forhold til den pris, kommunerne kan opnå.

Men han vurderer, at med en tilslutning på mere end 88 procent af befolkningsgrundlaget til it-projektet, så er projektet sikkert over »worst case scenariet«.
- Derfor er vi nu på vej i udbud på en forventning om, at rigtig mange kommuner kan opnå besparelser på den rigtige side af 25 procent, forklarer han.
 
Business casen er bygget på undersøgelse i i alt ti kommuner, og der er brugt data fra betabibliotekernes business cases.
- Undersøgelsen bygger derfor på store, mellemstore og små kommuner og er derfor repræsentativ for landets kommuner. I tilslutningsfasen har hver kommune desuden, som grundlag for beslutningen om lokal tilslutning, haft mulighed for at udarbejde deres egen lokale business case.
Det betyder, at kommunerne selv har kunnet tage stilling til, hvorvidt de i forhold til de lokale forhold forventer at opnå besparelser i omegnen af 25 procent.

Skriv en kommentar