Akademikernes Centralorganisation får ny formand

27-06-2013 af Anette Lerche

Næstformand i AC, Ingrid Stage, er konstitueret formand indtil udgangen af 2013.

Den første juli overtager Ingrid Stage, der er formand i Dansk Magisterforening, formandsposten i Akademikerne, der er centralorganisation for de akademiske organisationer. Ingrid Stage er konstitueret som formand og vil varetage posten indtil den 31. december 2013, hvor akademikerne skal vælge ny formand.

Ingrid Stage afløser Erik Jylling på formandsposten.

I en pressemeddelelse skriver AC om formandsskiftet:

»Valget af ny formand sker på et tidspunkt, hvor realiseringen af job- og vækstpotentialet i den private sektor spiller en stadig større rolle i Akademikernes politiske arbejde. Et andet vigtigt indsatsområde er moderniseringen af den offentlige sektor, som er en central dagsorden for Akademikerne. Til efteråret ser Akademikerne bl.a. frem til det videre arbejde med den fælles moderniseringsreform: Principper for samarbejde mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked om modernisering, som netop er blevet indgået mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.«

Læs mere om AC her.

Skriv en kommentar