Uenighed om kurs for eReolen

28-11-2013 af Sabrine Mønsted
Ereolen skal ikke længere være et konsortium, men en forening. Det vækker undren hos en række bibliotekschefer, der gerne så eReolen som en del af Danskernes Digitale Bibliotek, og ikke som en selvstændig forening. Formand for eReolen mener, at det sikrer bibliotekerne indflydelse.
Timing synes at være et nøgleord i debatten om eReolen lige nu. 

For netop som bibliotekscheferne troede, at de havde betalt DDB for at stå for forhandling og indkøb af digitale materialer, så skal de også bidrage til en forening – eReolen.

Biblioteksleder på Ballerup Bibliotek, Ravinder Kaur-Pedersen stiller spørgsmålstegn til, at eReolen og DDB kommer til at køre parallelle spor. Jeg håber, at jeg vil blive klogere på mødet den 2. december, hvor DDB holder deres strategidag.

- DDB er ved at finde sine ben og skal stå for at forhandle licenser, aftaler og udvikle den digitale platform for folkebibliotekerne, så jeg så gerne, at man afventede, hvordan eReolen landede i DDB, siger Ravinder Kaur-Pedersen, der er medunderskriver på et brev til formanden for eReolen Jakob Heide Petersen, hvor hun sammen med omkring 30 andre bibliotekschefer opfordrer til, at man overdrager eReolen til DDB.

Det bør vi kræve

Vicebibliotekschef på Gentofte Bibliotekerne Thomas Angermann taler også om timing. 

- Vi har lige tilsluttet os DDB, hvor de har ansat forhandlere og indkøbere, men hvis ikke DDB skal have ansvaret for e-bøgerne, hvad skal DDB så? Det bør vi da kræve som biblioteker, siger Thomas Angermann, der derfor ikke kan se formålet med at gå i gang med at omdanne eReolen til en forening netop nu. 

På et møde den 15. november sagde et flertal af de fremmødte bibliotekschefer dog ja til at gøre eReolen til en forening. 

Misforståelser 

Kritikken bygger i høj grad på misforståelser og forkerte forventninger, mener formand for eReolen, bibliotekschef på Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen, der savner nuancer i diskussionen.

- Det er en udbredt misforståelse, at DDB skal klare alt, hvad der handler om digitale materialer og udvikling. Sådan er det jo ikke. Bibliotekerne skal stadig selv udvikle og bidrage. DDB’s sekretariat skal sikre koordinering og har også en række konkrete opgaver. Desuden skal det være med til at forhandle og købe materialer ind – også for eReolen, siger han. 

København Kommunes Biblioteker er ikke med i DDB. Har det indflydelse på jeres ønske om, at eReolen skal udvikle sig som en forening med jer for bordenden, og ikke i højere grad lægges under DDB, som flere bibliotekschefer gerne ser? 

- Der er endnu ikke valgt en formand for eReolen, så vi ved ikke, hvem der sidder for bordenden. Foreningsdannelsen hænger sammen med strategien for eReolen og fusionen med Netlydbog. At vi ikke er med i DDB handler om styreformen. Som stort bibliotek skal vi betale et stort beløb og levere meget arbejdskraft, men er reelt uden for indflydelse, da beslutningerne træffes af en styregruppe, hvor bibliotekerne ikke er repræsenterede. Det store flertal af biblioteker er desuden heller ikke repræsenteret i koordinationsgruppen, da medlemmerne er personligt udpegede. 

Men det har ikke betydning i forhold til eReolen. Det har aldrig været meningen, at DDB-sekretariatet skulle overtage det hele, det har de slet ikke mandskab til, men vi skal samarbejde med DDB. Netbiblioteker som eReolen er afhængige af medarbejdernes arbejdskraft fra mange forskellige biblioteker. I forhold til forhandlinger er DDB’s indkøbsfolk, der tiltrådte 1. november inviteret med til alle forhandlinger, som eReolen er involveret i. 

DDB tilbyder et CMS-system, en databrød og en indkøbsfunktion, men det er op til det enkelte bibliotek at udnytte dette til at lave et digitalt bibliotek til kommunen. 


Hvorfor skal eReolen gøres til en forening i stedet for at forblive et konsortium? 

 - Da jeg blev formand i foråret, var vi enige om at ændre strategien for eReolen. Vi ville lægge mere vægt på digitalisering af ældre titler end på de nye titler, hvilket også var nødvendigt, da de store forlag trak sig ud af eReolen og dannede Ebib.  Det er et fagligt krævende arbejde, som vi gerne ville involvere bibliotekerne mere i, ved at gøre eReolen til et mere forpligtende samarbejde, skabe bedre kommunikation og større ejerskab. Det kan en forening bedre end et konsortium.

Hvorfor skal bibliotekerne bekoste at retrodigitalisere på et tidspunkt, hvor e-bogslæserne tæller 3-5 procent?

- Det giver bibliotekerne en række fordele at tage initiativet, men det er netop den slags spørgsmål, vi kan diskutere i en forening, hvor der er valgt en bestyrelse.

 
Mandag den 2. december har DDB indkaldt til strategidag, hvor flere håber at blive mere afklaret på DDB’s opgavevaretagelse.




Skriv en kommentar