Aftalen om eReolen er grundlaget for et længerevarende samarbejde

02-12-2014 af Anette Lerche
I sidste uge blev det offentliggjort, at de tre store forlag Lindhardt og Ringhof, Politiken og Gyldendal og bibliotekerne var blevet enige om en aftale. Her fortæller Jeppe Mossin, chefindkøber i Danskernes Digitale Bibliotek, om nogle af aftalens deltaljer.

- Det har taget lang tid at forhandle denne aftale på plads, fordi der er mange interesser, der skal tages hensyn til – både forlagenes, forfatternes og bibliotekernes, siger Jeppe Mossin. Han og eReolen er allerede i gang med en turné rundt i landet til centralbibliotekerne for at forklare mere om aftalens detaljer. En aftale, som partnerne er blevet enige om, allerede skal revurderes om et halvt år.

- Den korte periode er et nødvendigt redskab, der gør, at begge sider kan overskue at prøve aftalen af. Men alle er gået ind i det med henblik på, at det bliver en længerevarende aftale, fordi den er et fornuftigt bud på, hvordan flest muliges interesser imødekommes, så der skabes et grundlag for et længerevarende samarbejde, siger Jeppe Mossin. 

Aftalen er en kombination af modellerne i de to nuværende tjenester eBib og eReolen, hvor eReolen er en klikmodel, mens eBib er en licensmodel og de store forlags alternative model til eReolen. 

Først de store forlag, så de små

I praksis har det været umuligt at forhandle med alle forlag, og derfor har Danskernes Digitale Bibliotek koncentreret sig om at finde frem til en aftale, som de største af forlagene kunne sige ja til. Og nu hvor de største forlag har lagt rammerne, skal de mindre forlag også tilbydes aftalerne.

- Målsætningen har været ikke at ende med rigtig mange forskellige aftaler, fordi det er for svært at administrere efterfølgende, og det er også en af grundene til, at det har taget tid. Forlagene er heller ikke ens, så det har været en udfordring at finde de fælles formuleringer, der dækker bedst muligt, siger Jeppe Mossin, der altså stadig forhandler, nu bare med mindre forlag. 

Samtidig er det et kapløb mod tiden at implementere den tekniske løsning, der kan håndtere, at eReolen nu skal låne ud efter to modeller. Den skal være klar, når eReolen går i luften med de nye titler i starten af januar 2015.  

Licensmodel og klikmodel

I praksis vil der både være et nationalt materialevalg og et nationalt indkøb af licenser til eReolen, og nogle bøger vil være mere tilgængelige end andre i den nye eReolen. Modellen tager altså hensyn til forlagenes ønske om at beskytte de populære titler, men også til bibliotekernes ønske om at balancere mellem at kunne låne de populære titler ud, uden at det slår hul i økonomien. 

I dag, hvor lincensindkøbene til eBib sker i centralbiblioteksregi, er erfaringen, at man opbygger et lager af ubrugte lån, men ved at gøre licensindkøbene nationale, minimeres risikoen for at få købt for mange og for dyre licenser.  Dermed har bibliotekerne bedre hånd i hanke med, hvor store udgifter de får på de populære e-bogstitler. Og forlagene kan sikre sig, at når bøgerne er nye, så er der begrænsning på, hvor tilgængelige de er på eReolen. 

Efter et halvt år på licensmodellen overgår de populære titler til klikmodellen, men her vil man også kunne sætte begrænsninger på udlånet med eksempelvis et loft på 1.000 udlån på et år. Når det loft er nået, skal titlen enten fjernes fra eReolen resten af året, eller bibliotek og forlag skal forhandle en ny aftale. 

- Det gør man for at undgå at havne i en situation som i 2012, hvor en titel kunne nå op på 8.000 til 10.000 udlån. 

I aftalen er der også taget hensyn til, at mange nye bogtitler ikke soler sig i læsernes opmærksomhed.  

- Derfor vil vi også arbejde videre med den eksisterende formidling, hvor eksempelvis repræsentanter for forlag, nettjenester, litteratursiden og naturligvis eReolen med flere ser på, hvad vi kan gøre i det digitale univers, så udlånsbilledet bliver så bredt som muligt. Noget kan gøres redaktionelt, men der kan også være digitale værktøjer såsom søgemekanismer og metadata, der skal tages i brug.

 Dyr aftale for bibliotekerne

Der har allerede været kritik fremme af, at aftalen stadig er for dyr for bibliotekerne. Blandt andet nævnes det, at e-bogsudlånet stadig er tre gange så dyrt for bibliotekerne som det fysiske udlån. Jeppe Mossin har også set de tal. 

- Jeg synes ikke, at man kan fastslå, at det er tre gange dyrere.

- Det man kan sige er, at de priser, der kommer i de nye aftaler, er, som de priser man kender i dag på eBib og eReolen. Der er en tendens til, at licensudlånene typisk er lidt dyrere end klikudlånene. Man kan sige, at aftalen tager udgangspunkt i både forlagenes og bibliotekernes behov for at kunne begrænse de mange udlån af meget populære titler, siger han. 

Kommentarer (1)

3. december 2014 kl. 18:01
Kan jeg nu igen bruge min E-bogslæser?

Skriv en kommentar