Biblioteket skal bringe DR’s nyheder for børn et skridt videre

25-03-2014 af Sabrine Mønsted
40 procent af de børn, som ser DR’s Ultra Nyt, er nysgerrige efter at vide mere. Den lyst og nysgerrighed skal børnebibliotekerne gribe og bruge til at skabe mere læselyst.
Danmarks Radio og Gentofte Bibliotekerne sætter derfor projektet Newsgerrige børn i søen under Kulturministeriets læselystpulje.

Målet er at finde frem til et koncept, der kan understøtte børnenes faglige interesse i verden omkring dem og bruge DR Ultra Nyt som springbræt.   

Der vil blive inddraget børn gennem hele projektet, der i efteråret 2014 vil bestå af forsøg med forskellige former for nyhedsformidling i børnebiblioteket såsom debatrum, nyhedsquiz, et nyhedsmagasin eller andre ideer, der dukker op undervejs. 

Konceptet skal kunne bruges af børnebiblioteker landet over.

Skriv en kommentar