Danmarks Biblioteksforening skal vælge ny formand

27-03-2014 af Sabrine Mønsted
På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Vejle den 27. og 28 marts bliver en af opgaverne for foreningens medlemmer at vælge en ny formand.

Socialdemokraten Vagn Ytte Larsen takker af efter otte år på formandsposten. 

»Jeg er stolt over de mange synlige aftryk, jeg som formand og vi som forening har været med til at sætte på den biblioteks- og kulturpolitiske dagsorden i de sidste mange år, og jeg er sikker på, at det kommende formandskab også fremover vil markere foreningen, som en af de mest centrale i biblioteks- og kulturdebatten,« siger han i en pressemeddelelse.

Årsmødet får også besøg af kulturminister Marianne Jelved, der vil fortælle de cirka 500 deltagere, hvilken retning hun ser, at biblioteker kunne bevæge sig i.

Læs mere om årsmødet på www.db.dk/2014   


Skriv en kommentar