Debatten om Tårnbys vagtregler

01-12-2014 af Sabrine Mønsted
Tårnby Bibliotek indførte for tre måneder siden nye vagtregler. Blandt andet er alle bibliotekets opgaver i udgangspunktet fælles uanset faglig baggrund. Den udmelding skabte stor debat både på perspektiv.dk og i krogene på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde. Perspektiv har spurgt tillidsrepræsentant Bo Fruergaard Sørensen, hvordan personalet oplever de nye arbejdsvilkår, og bedt bibliotekschef Jens Lauridsen uddybe strategien.
»Vi skal sammen løse de opgaver, der er på en vagt. Vi må nødvendigvis være mere alsidige. Jeg har en forventning om, at alle bibliotekarer kan svare på alle biblioteksrelevante spørgsmål i hele biblioteket. Og samtidig er det også en del af arbejdet på et bibliotek at rydde op og slå ind på kasseapparatet.« Sådan sagde Minna Giesel i Perspektiv nummer 8, om hvordan faggrænserne på Tårnby Bibliotek udviskes i udlånet.  

Artiklen udløste kommentarer på perspektiv.dk som:

»Hvad pokker skal vi med bibliotekarer og HK’er, som ikke er gode til noget som helst, men halvgode til det hele? Hvorfor nedvurderer vi vores kompetencer?«

»Man kan efter min mening ikke være både børne-, voksen-, og musikbibliotekar samtidig, hvis vi skal fastholde et niveau, hvor vi kan tilbyde brugerne det ekstra, der gør forskellen.«

Tillidsrepræsentant Bo Fruergaard Sørensen er enig et stykke hen ad vejen. For der er en selvmodsigelse i at sige, at alle skal kunne alt, og samtidig at vi skal have respekt for hinandens faglighed, mener han.

Men når det er sagt, så er det hans vurdering, at medarbejderne tager den nye organisering ret afslappet.

- For selv om alle skal kunne de basale ting – HK’erne ved, hvor materialerne står, og vi kan betjene kasseapparatet – så flyder specialopgaverne i det daglige stadig hen til dem, der har forstand på det, siger Bo Fruergaard Sørensen, der var overrasket over de voldsomme reaktioner på artiklen om de nye vagtregler i Tårnby.

- Til Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde var der mange kommentarer om Tårnbys nye system. Men jeg hørte ikke meget debat om den ubemandede åbningstid på mange andre biblioteker.

Offensiv strategi  
Derfor er Bo Fruergaard Sørensen også nuanceret i sin holdning til den nye strategi, der udover reglen om mere fælles opgaveløsning også har medført én fælles betjeningsø, der har reduceret antallet af medarbejdere på vagt fra fem til fire og dermed frigivet hænder til andre opgaver.

- Jeg er ganske enig i ledelsens strategi, fordi den er et offensivt alternativ til ubemandet åbningstid. Ved at modernisere vagterne formår biblioteket at holde åbent med fagligt personale også i ydertimerne. Og det er et meget bedre tilbud for alle brugergrupper, siger han.  

Ifølge bibliotekschef Jens Lauridsen har det været nødvendige forandringer, der har ført til, at arbejdet er blevet organiseret på nye måder i Tårnby.

- Blandt andet har vi udvidet åbningstiden uden at få tilført flere ressourcer. Det gør i sig selv, at vi må se på, hvordan vi bemander biblioteket. Vi får heller ikke samme mængde af spørgsmål i biblioteket, så det giver mening for mig at omrokere personaletimerne, så vi får mere tid til læring og kulturelle arrangementer.

»At alle skal kunne det samme«, kalder han en stor misforståelse.

- Men alle skal have et minimum af fælles viden om bibliotekets tilbud, og alle skal gå proaktivt i dialog med brugerne, og gå så langt de formår i at hjælpe og først derefter henvise til en kollega. Selvfølgelig er der brug for en mangfoldighed af kompetencer i biblioteket, siger han.

Den nye organisering i Tårnby skal evalueres om et år. Bo Fruergaard Sørensen havde gerne set, at man havde fået lavet en brugerundersøgelse inden den nye organisering, så det kunne måles, om brugerne oplever det nye system som en forbedring. Men ifølge Jens Lauridsen har det været nødvendige forandringer, som ikke er til diskussion, så evalueringen om et år handler mere om at se på samarbejdet og aktivitetsniveauet i udlånet.

- Noget af kritikken har også gået på, at vi har nedprioriteret børnebiblioteket. Det har vi ikke, mener jeg. Ambitionen er løbende aktiv formidling for de brugere, der er til stede, med oplæsning, spil, hygge, programmer og så videre. Men det giver ingen mening at have en person siddende bag et skrivebord i et børnebibliotek, siger Jens Lauridsen.

Pral med kompetencer
Bo Fruergaard Sørensen mener dog, at det er en forkert strategi, at man ikke skal kunne se på personalets skilte, hvem der er bibliotekarer, HK’er og så videre.

- Hele samfundet fokuserer på uddannelse og kvalitet, og det gør brugerne også – bevidst eller ubevidst. Det fokus går ikke væk ved, at vi fjerner et skilt. Biblioteket gør en indsats for at tiltrække de mest veluddannede folk. Så skal vi da også »prale« med stedets kompetencer, siger han.

For Jens Lauridsen er det et helt bevidst valg, at medarbejderne ikke skal have et skilt på, der viser deres uddannelsesmæssige baggrund.

- Brugerne er ret ligeglade med, om de møder en cand.ling.merc., en HK’er, en bibliotekar DB eller en cand.scient.bibl. De vil tale med et menneske, der sammen med dem vil finde svar på et givent spørgsmål. Alle skal møde brugerne i åben dialog. Vi har for eksempel en Hk’er, der er formand for en slægtshistorisk forening. Hun ved jo mere om det område end andre, så ingen skal være dømt ude på forhånd på grund af et skilt, men man skal selv kende sin faglige grænse, siger han.

Læs artiklen om de nye vagtregler, og se hele kommentarsporet under Det er slut med at sidde ned på vagten, Perspektiv nummer 8.


Kommentarer (3)

3. december 2014 kl. 15:37
Der er egentlig ikke noget nyt i dette. På min arbejdsplads hjælpes vi også ad, bare man kender sine egne begrænsninger. Borgerne skal have den bedste betjening, og ikke gå hjem med en halv løsning, bare fordi de tilfældigt blev betjent af et "forkert" personale.
3. december 2014 kl. 15:40
Sjov snak om Tårnebys nye vagtregler, når man er på et forskningsbibliotek, som i mange, mange år har været bemandet i skranken med både HK'er, cand mag.'er og bibliotekekarer DB og cand, scient.bibl. og med navneskilte UDEN titel. Vi kan også alle betjene lånerne til et vist minimum og har så henvisningskompetence til kolleger, der har specialviden på forskellige områder. Ingen problemer med det her hos os - det kan sagtens lade sig gøre!
4. december 2014 kl. 08:25
For lånernes skyld er det en god idé med en fælles reception. For dem er alle ansatte på et bibliotek = bibliotekarer. De ved heller ikke som udgangspunkt om de skal snakke med en bibliotekar eller HK´er. De skal møde et menneske de kan aflevere deres spørgsmål til og så er det personalets opgave at henvise til en person med de rette kompetencer i den aktuelle situation. På den måde vil både bibliotekarernes og andres kompetencer komme fint i spil.

I øvrigt kan jeg ikke forstå, at man snakker om vagtregler - man skulle hellere snakke om kundeservice. Det må være både i ledelsens, medarbejdernes og lånernes interesse, at kommunens borgere får god service og kvalificeret betjening.

Skriv en kommentar