Den endelige aftale om eReolen nærmer sig

03-09-2014 af Anette Lerche
Forhandlingerne omkring eReolen ender sandsynligvis med en aftale i løbet af en måned.

Chefindkøber ved Danskernes Digitale Bibliotek Jeppe Mossin er stadig i gang med forhandlingerne med forlagene om en ny aftale for eReolen. Efter sommerferien har han præsenteret eReolens bestyrelse for et aftaleudkast, men de endelige formuleringer i en aftale er endnu ikke på plads.

I eReolens bestyrelse har man valgt ikke at udtale sig om indholdet af aftaleudkastet, men forventningen er, at en aftale vil falde på plads i løbet af en måned.

- Vi håber at kunne lancere det nye eReolen i starten af januar næste år, men inden da vil der være både organisatoriske og tekniske ændringer, der skal implementeres, og for at det skal kunne nås, skulle vi gerne have en aftale på plads inden for en måned, siger Jeppe Mossin.



Skriv en kommentar