EU-dom: et skridt mod mere privatliv

21-05-2014 af Sabrine Mønsted

EU-Domstolen har afsagt en principiel dom, der gør det muligt at få fjernet oplysninger om sig selv, som man ikke ønsker ligger på internettet.

Der flyder masser af data om os rundt på nettet - uden vores kontrol. EU-Domstolen har nu afsagt en dom, der kræver, at Google fjerner et hyperlink til en side i en spansk avis, hvor en mand er nævnt i forbindelse med en tvangsauktion. 

En principiel dom, som er et skridt mod mere selvbestemmelse på nettet, mener forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.

»Den her meget principielle dom giver dig en mulighed, som du ikke har haft før, nemlig at få fjernet links om dig selv på nettet.« 

»Dommen går imod Googles selvopfattelse, fordi de nu bliver ansvarlige for håndteringen af personoplysninger, ligesom for eksempel læger er,« siger hun til dagbladet Politiken. 

Man skal henvende sig til Google i Danmark, hvis der er oplysninger, man ønsker fjernet.

Snak om ny lov
Der er også fokus på databeskyttelse i EU, hvor det 17 år gamle direktiv om databeskyttelse er forældet. 

Kommissionen har derfor foreslået en forordning, der skal gælde som lov, hvis den bliver vedtaget af medlemslandene. Punkterne er blandt andet: 

• Sociale tjenester skal forklare kunderne bedre, hvad der sker med deres oplysninger, så brugeren kan give eksplicit tilladelse til det.

• Retten til at få slettet alle personlige oplysninger. 
 


Læs hele EU-dommen 


Skriv en kommentar