Fælles front for skolebiblioteker i USA

03-06-2014 af Sabrine Mønsted

ALA (American Library Association) har sat kampen for skolebibliotekerne på dagsordenen, fordi de lige nu i flere stater kæmper for at overleve.

Data fra det Nationale Center for Uddannelsesstatistik viser, at nedskæringer af de offentlige skolers budgetter, har betydet, at skolebibliotekerne i nogle distrikter og stater helt er blevet lukket, eller at det professionelle personale er skåret ned til et minimum.


»Målet for skolebibliotekarer er at opnå, at alle skoler I landet har et effektivt skolebiblioteks program.«, siger ALA president Barbara K. Stripling, som ALA vil være med til at arbejde for. Indtil nu har 90 procent af alle offentlige skoler haft et skolebibliotek.


Fremmer lysten til at læse
ALA udgiver hvert år en rapport med status for de amerikanske biblioteker, og der er mere positive takter for folkebibliotekerne.  Overordnet skriver ALA, at de offentlige biblioteker formår at følge med lokalsamfundets behov.
»Biblioteker er vigtige for samfundet« – svarer for eksempel 90 procent af de adspurgte i en amerikansk national undersøgelse. 96 procent er enig i, at de offentlige biblioteker er vigtige, fordi de tilbyder adgang til materialer og teknologi, og fordi bibliotekerne fremmer læring og lysten til at læse.

Se 2014 State of America’s Libraries Report

Skriv en kommentar