Fokusér dit indhold

20-01-2014 af Sabrine Mønsted
Fokusér dit indhold på de sociale medier og bliv set og ikke mindst delt. Sitet Social Media Week bringer otte forudsigelser for de sociale medier i 2014. Én af dem er, at man skal henvende sig til et specifikt publikum og ikke tro, at man skal nå alle.

Jakkesættene i direktørstolen har også fået øjnene op for, at de sociale medier kan betyde noget for bundlinjen. Det vil i 2014 betyde flere virksomheder, der vil lægge forretningstonen af sig og henvende sig med en »menneskelig stemme« til deres kunder gennem de sociale medier. Det er en af de otte forudsigelser for 2014 leder af den amerikanske strategivirksomhed Socialdeviant, Marc Landsberg, kommer med i en artikel på sitet Social Media Week.

»For at blive stor på de sociale medier, skal man være lille« er en anden vigtig pointe. Det betyder, at man skal fokusere sit indhold til et smalt publikum med en bestemt interesse og ikke forsøge at ramme masserne. For jo mere specifikt og jo mere brugbart indholdet er på de sociale medier, jo mere vil det blive delt.

De eksisterende sociale platforme vil konsolidere sig, mens en masse nye typer af indhold vil komme til i takt med mobile udgivelsesværktøjer og ved at folk bruger mobile platforme til at producere, dele og styre deres strøm af indhold på nettet.

Læs hele artiklen her

Skriv en kommentar