IVA-ansøgertal igen højt

29-07-2014 af Anette Lerche

Det Informationsvidenskabelige Akademi kan glæde sig over, at ansøgertallet til studiet igen er steget.

Ansøgertallet til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) er steget med 100 personer siden sidste år. I 2014 er 710 søgt ind på IVA, sidste år lød ansøgertallet på 605 personer. Den samlede stigning i procent i forhold til sidste år er på 17,4 procent. Ser man kun på tallet for København er stigningen på 19,8 procent, mens tallet for Aalborg er syv procent.

Sektionsleder for uddannelsesområdet Peter Havnø er glad for, at IVA nu for femte år i træk oplever en fremgang.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om det endelige optag, konstaterer han dog på IVA's hjemmeside 

- For fordelingen mellem første og anden prioritet har også vist et mindre fald på syv procent i København og tyve procent i Aalborg.

Københavns Universitet som samlet har oplevet et fald på 2,3 procent i forhold til ansøgertallet i 2013.

Skriv en kommentar