Kulturstyrelsen skal have ny direktør

11-09-2014 af Anette Lerche
Anne Mette Rahbæk stopper som direktør i Kulturstyrelsen.

Kulturstyrelsen skal have ny direktør, da nuværende direktør Anne Mette Rahbæk forlader sin stilling for at forfølge en gammel drøm om at skrive en ph.d. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Nuværende områdedirektør Poul Bache bliver konstitueret direktør, indtil stillingen kan genbesættes. Stillingen er endnu ikke slået op.

Områdedirektør Trine Nielsen, der blandt andet havde ansvaret for bibliotekerne, forlod sin stilling i maj, og det var netop Anne Mette Rabhæk, der overtog ledelsen af dette område.

Kulturstyrelsen opstod i 2012, som en fusion mellem Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Skriv en kommentar