Mærkning af børnebøger en dårlig ide

20-10-2014 af Anette Lerche
Efteråret er til hyggelæsning. Men hvad hvis børnebogen nu pludselig rummer død og sorg? Tankerne om en mærkningsordning til børnebøger har sat gang i en spændende debat.

»Organisationer vil have vejledende mærkning på børnebøger«. Sådan lød en overskriften på en artikel i Kristeligt Dagblad den 10. oktober, hvor både direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl og formand for Børnerådet Per Larsen bakkede op om en ide om at mærke børnebøger, der tog svære og tunge emner op, således at det tydeligt fremgik, at bogen burde læses med en voksen. Den udmelding satte skub i en heftig debat blandt børnebibliotekarerne.

Formand for BØFA, Malene Hansen understreger i forbindelse med debatten om en mulig mærkningsordning, at børnebibliotekarerne ser det som forældrenes opgave at vurdere om en bog er egnet til deres barn, fordi det er forældrene, der kender børnene bedst.  Og så er det børnebibliotekarernes opgave at vejlede forældrene, når de er i tvivl. Desuden har næsten alle børnebiblioteker særopstillinger til bøger om særlige emner, så det er tydeligt, at her finder man bøgerne om døden, skilsmisse, skolestart eller lignende.

- Mange børnebibliotekarer er ret rystede over forslaget, da det næsten bærer præg af censur, og hvem skal så vurdere, hvad der er et følsomt emne? Faktisk mener vi, at bøger netop lægger op til en dialog om de ting, der kan være svære at tale om, og at bøgerne gør det på mange forskellige måder. Spørgsmålet er, om det her ikke mere handler om at skåne de voksne fra den svære snak, end børnene, siger Malene Hansen. Hun synes, at dansk børnelitteratur behandler svære emner på en ansvarsfuld og etisk velfunderet måde.

- Børn kan sagtens forstå og få en masse godt ud af at læse bøger om død og tab. Det er bare vigtigt, at de ikke sidder alene med deres oplevelser og tanker, men læser bøgerne med en voksen, og når der er tale om billedbøger, så er det jo bøger til små børn, der slet ikke kan læse selv.

Mærkater skal hjælpe de usikre voksne
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, uddyber gerne sine tanker omkring en mærkningsordning.
- Det er oprindeligt ikke vores ide med en mærkningsordning, men præsenteret for forslaget mener vi, at det godt kan være en god ide. Der er situationer, hvor det kan være nyttigt med en vejledning. Jeg tænker ikke så meget på biblioteket, hvor forældre går ned med deres børn for at låne, for der er der jo vejledning. Men andre steder, hvor man ikke har en bibliotekar eller anden vejledning, kan det være udmærket med en mærkning, for selv om mange forældre sagtens kan finde ud af det, så er andre voksne mere usikre. Vores budskab er ikke, at vi ikke kan lide bøger med tungt og besværligt indhold. Dem elsker vi. De skal bare læses med en voksen, så den voksne og barnet sammen kan reflektere over historierne.

Rasmus Kjeldahl mener, at en eventuel mærkningsordning i øvrigt skal være frivillig, således at eksempelvis forlagene selv vælger at sætte et mærkat på en bog og skrive, at den er velegnet til at blive læst sammen med en voksen.

Børnene må ikke gå glip af rædslerne
Beth Juncker, professor i børnekultur ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, er enig med børnebibliotekarerne i, at ideen om en mærkningsordning ikke vil fungere i praksis.
- Jeg synes principielt, at det er en rigtig dårlig ide.

Beth Juncker peger på, at hun i første omgang har vanskeligt ved at se, hvordan principperne og retningslinjerne for en mærkningsordning skulle være.
- Den anden vanskelighed ved en mærkning er, at når man står over for relationen børn og kunstneriske oplevelser, og altså også børnelitteratur, så er meningen netop, at den indimellem skal stille os ansigt til ansigt med de tragiske dimensioner, vi kan møde i livet, så vi kan gøre os erfaringer med dem. Det skal vi ikke advare imod, for det er en af de helt centrale funktioner, som litteratur kan have. Hvis vi laver »alvorsmærkninger« mod præcis det, så degraderer vi børnelitteratur til at være ren underholdning, og det vil bremse op for den forrygende udvikling som dansk og nordisk børnelitteratur har været inde i siden 1980’erne.

Beth Juncker frygter, at en mærkningsordning vil få folk til at tænke, at de her bøger går vi udenom, og det vil betyde, at forfatterne vil undgå emnet.
- For børnene vil det betyde, at de risikerer at møde noget, som slet ikke rummer de helt centrale dimensioner, som de også har behov for at møde. Mange af de kunstnere, der skildrer de tragiske universer stiller ikke bare børnene over for ren rædsel, de fortæller børnene historier, som de kan leve i og forstå. Det med at advare eller lave mærkningsordninger, det er et mistillidsvotum til kunsterne, og også til bibliotekarerne, der gør et fantastisk stykke formidlingsarbejde.

 

Skriv en kommentar