Nordic Game Day – sætter fokus på det spil kan

26-08-2014 af Sabrine Mønsted
Spil skaber fællesskab, oplevelser og er kulturbærende på lige fod med andre materialer i biblioteket. Det er budskabet med Nordic Game Day den 15. november, hvor alle nordiske biblioteker inviteres til at slå et fælles slag for spil i alle afskygninger.

Hvert år sætter Nordic Game Day fokus på det, spil kan som medie. Sidste år var 130 nordiske biblioteker med i gamet. Og alle ideer er velkomne, det kan være alt fra workshops i at lave egne rollespilsfigurer, over brætspilsturneringer til internetspillekonkurrencer med deltagere fra hele Norden.

Hvis man som bibliotek melder sig til at være en del af Nordic Game Day, modtager man gratis merchandise, som man kan bruge til præmier og annoncering, eksempelvis plakater.

På sitet Nordic Game Day kan man se, hvilke ideer andre biblioteker vil kaste sig ud i, og selv blive inspireret. Her finder man også bloggen om årets spildag og kan registrere sig.

For mere information om, hvordan jeres bibliotek bliver en del af Nordic Game Day, kontakt eventuelt projektleder Lone Munkeberg på lhmunkeberg@gmail.com. 

På Facebook finder du også gruppen Nordic Game Day, og derudover er der flere andre grupper, som beskæftiger sig med spil, såsom Nordic Gamebrarians og Spilgruppen.


Skriv en kommentar