Nu kan du streame dine ledelsesbøger

14-01-2014 af Anette Lerche
Bøger om ledelse, kommunikation og selvudvikling kan være vigtige redskaber, når ledere, medarbejdere eller hele organisationen skal udvikle sig. Derfor introduceres nu en streamingtjeneste udelukkende med bøger om business.

Forlaget Gyldendal lancerer en ny streamingtjeneste for business-bøger. Tjenesten, der hedder Ready tilbyder sine abonnementer e-bøger inden for kategorier som eksempelvis »Ledelse og organisation«, »Offentlig ledelse« og »Kommunikation«.

I en pressemeddelelse siger direktør for Gyldendal Business, Lise Nestelsø:

- Vi tror, vores læsere er klar til en streamingtjeneste, som er målrettet deres behov for businessbøger, såvel de nye og aktuelle som de klassiske og velkendte. Vi arbejder på også at kunne tilbyde business-bøger fra andre forlag, så det bliver de vigtigste og bedste e-bøger, man kan læse i tjenesten. Baseret på vores erfaringer fra papirbøgerne, tror vi, at mange virksomheder vil bruge et abonnement på Ready by Gyldendal Business som et led i deres medarbejderes og lederes udvikling.

Læs mere om tjenesten og alle bøgerne på www.readybooks.dk


Skriv en kommentar