Spørgsmål om materialekendskab og løn til formandskandidaterne

28-10-2014 af Anette Lerche
Et sjællandsk medlem stiller i denne uge to spørgsmål til formandskandidaterne. Det handler både om materialekendskab og løn. Læs Søren Kløjgaard og Tine Jørgensens svar her.

Spørgsmål 1: Hvad er jeres holdning til, og hvordan vil I få ledelserne på folkebibliotekerne til at forstå, at et aktivt materialevalg med lektørudtalelser vitterlig er den enkelte bibliotekars uundværlige kilde til ny viden og inspiration til brugerne – ikke noget overflødigt noget, som man kan spare væk, som man allerede har gjort helt eller delvist mange steder?

Søren: Det lokale materialevalg, hvor alle læser lektørudtalelser, har ganske rigtigt undergået store forandringer og været udsat for besparelser og rationaliseringer gennem årene.

De steder, hvor man stadig har det, skal man holde fast i det, ikke kun fordi det giver inspiration og viden, men også fordi det giver det bedste lokalt tilpassede tilbud til borgerne. Jeg tror desværre bare ikke, det er muligt at vende udviklingen på dette område – alle biblioteksledere er i disse år voldsomt pressede for at finde besparelser.

Jeg mener i virkeligheden også, at den omsiggribende autokassation er et større problem. At det er regnearkslogikken og ikke bibliotekarens faglige vurderinger, der ligger til grund for, hvad borgeren bliver præsenteret for, er ikke nogen god udvikling.

Det, vi kan gøre i Bibliotekarforbundet, er at blande os i debatten, når og hvor det er muligt. Og så skal vi spørge bibliotekslederne, hvordan de har tænkt sig, at bibliotekarerne skal få det nødvendige kendskab til alle typer af materialer og digitale ressourcer, så de kan arbejde aktivt med formidlingen heraf. Det er formidlingen, der på nuværende tidspunkt er i fokus, men for at være en dygtig formidler skal man have viden, og det er også et arbejdsgiveransvar.

Tine: Overordnet mener jeg ikke, at det er op til Bibliotekarforbundet, hvor den lokale ledelse og medarbejdere i samarbejde finder besparelser. Når det så er sagt, så mener jeg ikke, at et aktivt materialevalg nødvendigvis kun er hægtet op på lektørudtalelser. Det er i ligeså høj grad tiden og muligheden for at sætte sig ind i det materiale, som skal formidles, der er vigtig. Hvis vi skal formidle og få viden sat i spil blandt brugerne, er det den kompetence, der skal kæmpes for – ikke kun de eksisterende redskaber.

 

Bibliotekarforbundet skal arbejde aktivt på, at bibliotekarens specialviden skal fastholdes – at det er os, der kan udvælge og formidle kvalitet. Her kan lektørudtalelserne spille ind som et arbejdsredskab – og både være tids- og pengebesparende. Hvis behovet er der og det prioriteres, vil der også være et marked for lektørudtalelser.

Spørgsmål 2: Hvad er jeres holdning til, og hvad vil I gøre ved det faktum, at de bibliotekarer, der år ud og år ind gør et godt stykke driftsmæssigt gulvbibliotekararbejde, lønmæssigt ikke på samme måde kan/bliver værdsat som dem, der laver projekter, i den måde tillægssystemet er bygget op på?

Søren: 
Det er ikke nødvendigvis tillægssystemet, der blokerer for, at driftsopgaver bliver honoreret. Problemet er mere de lokale lønpolitikker.

Her har Bibliotekarforbundet en opgave med at vejlede og rådgive de lokale tillidsrepræsentanter i, hvordan man får driftsopgaver ind som kriterier i lønpolitikken. Det kan også ske via inspiration og videndeling i TR-kollegierne. Et rigtigt godt redskab, som jeg selv har brugt i min tid som TR, er Bibliotekarforbundets lønsimuleringsværktøj. Ved hjælp at dette kan man meget præcist påvise, hvilke lønforskelle der er mellem bibliotekarerne på en arbejdsplads og dermed også få en diskussion af, hvor store de må være, og hvor længe der må gå mellem den enkelte får et tillæg.

Det store problem i disse år er imidlertid, at det lønsystem, vi har, ikke passer til den økonomiske krise, vi er midt i. Der er kun meget få midler at forhandle om lokalt, og flere steder er det også et problem overhovedet at komme til at forhandle. Det kan jo kun løses via OK-forhandlingerne, for at få ændret lønsystemet nu er vist utopisk, men der er krav til OK-forhandlingerne på vej om at få strammet op på hele forhandlingsproceduren. En anden vej at gå er lokalt via MED/SU at arbejde for, at det ikke er de samme, der hele tiden laver projekter. Der bør efter min mening være en fordeling, så alle både har udviklings- og driftsopgaver.

Tine: Først og fremmest mener jeg, det er vigtigt, at vi begynder at definere, hvad driftsopgaver er – både for at skabe synlighed om det arbejde, der udføres, og for at vi taler ud fra samme udgangspunkt. Derefter kan vi begynde at tale om, hvordan driftsopgaver skaber værdi, og hvordan der også i disse opgaver sker en udvikling. Det, Bibliotekarforbundet kan gøre, er fortsat at sikre, at tillidsrepræsentanterne klædes på i forhold til lønforhandlingerne og kan vise værditilførslen af det arbejde, der udføres. 

Sidste uge besøgte jeg Dyssegård Bibliotek i Gentofte. Her talte vi netop om driftsopgaver, og hvordan det til tider kan være svært at få forståelse for vigtigheden af disse opgaver, når fokus er på udviklingsopgaverne. Men her vil jeg pege på, at der jo også sker udvikling i driftsopgaver, og dette skal synliggøres. Dyssegård Bibliotek er et kombi-bibliotek, som også har ansvaret for aflevering og udlån af bogpakker ved skoleårets start og afslutning. Her havde man blandt andet arbejdet med at optimere på den tid, det tager for udlån og aflevering, og dermed skabt synlighed omkring, hvordan udviklingen af driftsopgaver også skaber værdi.

Har du et spørgsmål til formandskandidaterne, så mail det til perspektiv@bf.dk.

Læs mere om formandskandidaterne på Bibliotekarforbundets hjemmeside.

Skriv en kommentar