Bibliotekernes ansvar for ytringsfrihed

28-10-2015 af Sabrine Mønsted

Magasinet Scandinavian Library Quarterly sætter fokus på ytringsfrihed i forhold til biblioteker i de nordiske lande.

I Norge har en ændring i bibliotekernes formålsparagraf for eksempel betydet, at bibliotekerne er forpligtet til at tage et ansvar for den offentlige debat. En rolle, mange biblioteksledere er usikre på ifølge formanden for Norsk Biblioteksforening, Mariann Schjeide.

»For hvad, hvis der er tale om et debatarrangement, som den kommunale administration, byrådsmedlemmer eller borgmester er imod?«, skriver hun. Bibliotekslederne er jo ansat af kommunen. En måling blandt biblioteksledere viser da også, at mange påtænker at vende arrangementernes indhold med den administrative ledelse i kommunen og med borgmesteren i planlægningen, mens andre vil gøre det i de situationer, hvor de er i tvivl.

Understøt den lokale debat

Nogle af de offentlige debatmøder, de store biblioteker har afholdt, efter den nye bibliotekslov er trådt i kraft, har skabt debat i medierne om bibliotekets rolle.

På biblioteker i Stavanger og Oslo har både xenofobi, racisme og nazisme været temaer for debat på biblioteket, hvilket har fået kritikere til at spørge, om ikke biblioteket bør være racismefri zone? Og om ikke netop biblioteksledere bør sige nej til debatter, hvor racistiske ytringer kommer til udtryk?  

Ifølge Mariann Schjeide skal bibliotekerne kunne huse alle debatter. »Ytringsfriheden kan ikke være relativt fri – den må være absolut«, skriver hun. Der er brug for de store brede debatter om for eksempel racisme, men det er ikke nødvendigvis en opgave for de mindre lokale biblioteker. »Det handler i højere grad om at fange lokale emner, der skal debatteres – såsom en skolelukning, et nyt plejehjemsbyggeri, ideer til nye gadenavne og så videre. Biblioteket skal involvere borgerne og tage det, der optager dem seriøst.«

Læs videre i det seneste nummer: Scandinavian Library Quarterly 2015: 3


Skriv en kommentar