Biblioteksbudgetter slankes over hele landet

09-12-2015 af Sabrine Mønsted

Danmarks Biblioteksforening konstaterer i sin årlige tendensundersøgelse af biblioteksbudgetterne, at to ud af tre kommuner sparer på det kommende års biblioteksbudget.

Herning og Nyborg er de eneste kommuner, der lyser grønt på DB’s Danmarkskort over årets biblioteksbudgetter. I de to kommuner ser det nemlig ud til, at budgettet øges for 2016 med op til 2,99 procent. Men i størstedelen af landets kommuner skal der endnu engang spares på bibliotekerne. Der er dog også en del kommuner, som holder budgettet i status quo.

Formand for DB Steen B. Andersen er kritisk over for besparelser på bibliotekerne, som han i stedet mener burde få tilført flere midler, da biblioteker både løser flere opgaver i dag og er i gang med en transformation – blandt andet i forhold til digitale ressourcer.

Han ser dog lyspunkter, idet en tredjedel af de kommuner, som sparer, sparer i et lidt mindre omfang end tidligere. Steen B. Andersen glæder sig over, at flere kommuner i 2016 har afsat midler til anlægsopgaver. »Det lover godt for fremtiden,« siger han, men fastslår, at det dog kan blive bedre.  

DB’s årlige undersøgelse laves i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse og viser tendenserne for biblioteksbudgetterne. 91 kommuner har besvaret spørgeskemaet.

Læs artikel i Danmarks Biblioteker om undersøgelsen.


Kommentarer (1)

12. december 2015 kl. 10:30
Vi sender nogle signaler med de ord, bi bruger. At slanke sig - at fjerne overflødigt fedt - er normalt noget positivt. Men er det det, der foregår på et af folkebibliotekernes kerneområder for øjeblikket?

Når jeg ser på nogle af de danske folkebibliotekers udlånshylder, så ligner det mere en udsultning. Muskelkraften er ved at være væk. Det aktuelle er der ikke meget af, men de bøger, der for år tilbage var efterspurgte, står der i alt for mange eksemplarer. Det nye finder man lidt af på kvikhylderne, men mest på reserveringshylderne, hvor de står og venter på at bliver afhentet. Ineffektivt at man ikke kan få fat i de nye bøger medmindre man reserverer dem.

I sommeren 2015 var Københavns kommunes hovedbibliotek i pressen med en historie om, at der blandt kassationerne var et eksemplar af "Hvad kan man blive" fra 2004. Den burde have været kasseret for længe siden, men den er nok jævnligt blevet udlånt, fordi der ikke var noget aktuelt på hylden, og er derfor ikke blevet en af maskineriets kassationskandidater. Det tror jeg til gengæld at adskillige væsentlige bøger er blevet, fordi al ragelset skyggede for dem på hylderne.

Mange ældre værker kan nemlig godt lånes ud, når de kommer i det rigtige selskab. Ikke så få af de tilsyneladende døde bøger i mine gamle sognebiblioteker fra 1960erne, fik et godt nyt liv. Det kræver en kvalificeret løbende bogpleje, og en bogkonto af en rimelig størrelsesorden, sådan at der er råd til at købe tilstrækkeligt med titler og eksemplarer af aktuelle danske og udenlandske materialer, sådan at man kan skabe nogle spændende udlånshylder, hvor emnerne er fornuftigt inddækkede, sådan at de bliver sjove at botanisere i for lånerne.

I sommer var BF's seniorgruppe i Skåne, og der så vi i Hässleholm et folkebibliotek, der tilsyneladende stadig gik ind for gammeldags bogpleje. Her var ingen døde bøger på hylderne, men mange nyere spændende bøger blandet med væsentlige klassikere og noget udenlandsk litteratur. Om bibliotekets elektroniske tilbud var af samme høje kvalitet, ved jeg ikke,men det arrangementsvirksomhed fejlede bestemt ikke noget, den var spændende.

Pas på vores kulturarv, hvis den ikke hele tiden plejes og fornys, dør den.

Skriv en kommentar