Prisen for årets forvandling – Herning Bibliotek

14-10-2015 af Sabrine Mønsted

»Renoveringen af Herning bibliotek har forvandlet en grim betonbygning til hipt storbybibliotek med Newyorker stemning«, lyder det i begrundelsen for, at biblioteket løber med årets RENOVER pris 2015.

Herning Bibliotek efter den renovering, de har modtaget RENOVER prisen for. Foto: Herning Bibliotek

Det er tredje gang, at Realdania og GI uddeler RENOVER prisen til et særligt vellykket renoveringsprojekt. Målet er at sætte fokus på renovering i Danmark. 

Et 70-personers stort valgkollegium kårede i september Herning Bibliotek, som det mest vellykkede renovationsprojekt i 2015. 

Det gamle varehus havde stået som en tom spøgelsesbygning i flere år, men er nu blevet et moderne bibliotek med et indendørs strøg, der binder byen sammen fra gågaden til tog-stationen.

»Renoveringen af Herning Bibliotek er et fantastisk eksempel på, hvordan man igennem en renovering fuldstændig kan omdanne en bygnings funktion«, siger administrerende direktør i Realdania Jesper Nygaard.

Siden biblioteket stod færdig i august 2014, har der været 375.000 besøgende, hvilket er markant flere end på bibliotekets tidligere adresse.

Læs mere om prisen på renover.dk og på Herning Bibliotekernes hjemmeside

Skriv en kommentar