Uafhentede bøger: spild af penge?

22-04-2015 af Sabrine Mønsted
Berlingskes kultur- og debatredaktør langer i kommentaren Det konsekvensløse bibliotek ud efter kulturministeren. Han mener, at hun bør gøre noget ved det faktum, at bibliotekerne bruger millioner af kroner på reserveret materiale, der aldrig bliver afhentet.
»Uklædeligt pengegriseri« og »skandaløst« kalder Berlingskes kultur- og debatredaktør Jesper Beinov det, at der hvert år bruges rigtige mange penge på at håndtere uafhentede biblioteksbøger, og at kommunerne ikke selv må gøre noget ved problemet.

Ifølge biblioteksloven må kommunerne nemlig ikke opkræve bøder for den slags.

I Københavns Kommune vurderes det ifølge Jesper Beinov, at det koster mere end én million årligt, og han skriver, at kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ønsker at kunne gøre noget ved problemet.

Kulturminister Marianne Jelved (R) har tidligere sagt til Berlingske, at kulturstyrelsen vil kigge på problemet i deres årlige rapport, men Jesper Beinov mener, at det er at skyde løsningen til hjørne, for den er lige for:

»Enten skal kommunerne pålægges at opkræve bøder, så brugerne kan lære det. Ellers også får kommunerne frihed og frivillighed til at opkræve bøder«, skriver han.

Læs hele kommentaren på Berlingske.dk


Skriv en kommentar