Vi mangler en digital kulturpolitik

23-06-2015 af Sabrine Mønsted
Udlån af e-bøger og digitalisering kræver jævnligt sværdslag med forlagene. Og er de aftaler, bibliotekerne bliver tilbudt, gode nok? blev der spurgt til en debat om ophavsret på Folkemødet den 12. juni.
‒ Ophavsretten er den gulerod, vi hænger op for rettighedshaverne, fordi vi som samfund har brug for deres værker. Men den skal balanceres, og spørgsmålet er, om snittet er lagt det rigtige sted, indledte formand for UBVA Morten Rosenmeier debatten Ophavsretten og bibliotekerne - en solstrålehistorie?

- Bibliotekerne gør det godt. De formidler litteratur, fremmer læsning og er en del af fødekæden, blandt andet ved også at indkøbe den smalle litteratur, sagde Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-Hansen, i sit oplæg. Hun slog dog fast, at selv om bibliotekerne er en vigtig samarbejdspartner for forlagene, så er e-bogsmarkedet så ungt, at det er nødvendigt med forsøgsaftaler for at finde den rette balance mellem salg og udlån.


- Vi har set, at bibliotekernes udlån kan være med til at kannibalisere det kommercielle marked. E-bogsstreamingtjenesten Mofibo oplever for eksempel, at et stigende antal kunder opsiger deres abonnement med den begrundelse, at de kan låne bøgerne gratis på eReolen. Det er ikke holdbart og skaber ikke et sundt og levedygtigt marked, hvor der fortsat er penge til at producere nye bøger, sagde hun.
Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, der sad med i panelet, holdt fast i, at bibliotekerne er med til at styrke det kommercielle marked ved at åbne læsernes øjne for e-bøger og lære dem, hvordan de kan bruge e-bøger.
- Men vi skal grundlæggende i gang med at tale digital kulturpolitik med politikerne, fordi det digitale kræver nye løsninger, sagde hun.

Problem for forskningen

På forskningsbibliotekerne står de også med udfordringer.
- På folkebibliotekerne udgør e-bogsudlånet stadig en meget lille del, men på forskningsbibliotekerne har vi ofte ikke et valg mellem trykte bøger eller e-bøger. Mere og mere faglitteratur er digital, og licenserne er voldsomt dyre, hvilket betyder, at der kan være materiale, vi ikke har råd til, sagde vicedirektør og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek, Pernille Drost.
Hun påpegede, at det er et problem for forskningen, at forskningsbibliotekerne ikke har ejerskab til det materiale, de har e-licens til.
– Hvis forlagene beslutter at fjerne titler fra en bestemt licenspakke, kan det være svært at verificere tidligere forskning.     

Digitalisering koster

Debatten vendte også problematikken med at digitalisere bibliotekernes materialer – alt det, der ellers ligger i kældre og magasiner. Det kræver tilladelse fra forfattere og forlag, der er repræsenteret i Copydan Tekst & Node, og det koster i reglen penge, selv om forfatterne for længst er døde, da forældelsesfristen er 70 år.

- Vi er nødt til at have en diskussion af rimeligheden i det system, sagde Pernille Drost, der også mener, at systemet mangler gennemsigtighed, for hvad sker der med pengene, hvis Copydan ikke finder arvingerne?
- Vi opererer med det system og de love, der nu engang er, og der er forældelsesfristen altså 70 år, sagde Anders Kristian Rasch, direktør i Copydan Tekst & Node, der lige nu forhandler med Det Kongelige Bibliotek om digitaliseringen af en række materialer.

- Det er helt rimeligt, at ejerskab og ophavsret til kultur har en lang forældelsesfrist. Materielle værdier går i arv, så det er også rimeligt, at immaterielle værdier gør det, sagde direktør i Forfatternes Forvaltningsselskab, Stig V. Hielmcrone, under debatten.
 
Vent på det private marked
I forhold til hvad bibliotekerne skal digitalisere, mente Christine Bødtcher-Hansen, at bibliotekerne skal vente og se, hvad det private marked vælger at digitalisere, så der ikke bliver for meget overlap.
Det skal bibliotekerne ikke nødvendigvis afvente, mener Pernille Drost.
- På Det Kongelige Bibliotek vil vi gerne digitalisere vores samlinger ud fra, hvad der giver mening at formidle. Vi tror ikke på, at alt skal digitaliseres. Vi har blandt andet haft fokus på Første Verdenskrig og vil gerne kunne formidle materialer fra den periode digitalt. Det handler også om materialer, der ikke længere kan tåle at blive udlånt fysisk, sagde Pernille Drost og tilføjede, at en væsentlig hindring for bibliotekernes digitalisering ud over ophavsretten, er økonomi, fordi pengene skal tages ud af det nuværende budget.

Fakta:

§ 19
Ophavsretten giver forfattere og forlag en juridisk eneret til deres bøger. Ophavsretslovens § 19 giver dog biblioteker tilladelse til at udlåne bøgerne uden at spørge om lov. Men § 19 gælder kun papirbøger og ikke elektroniske udgivelser. Bibliotekerne må derfor kun udlåne e-bøger på de betingelser, som forfatterne og forlæggerne fastsætter.


Hør og se hele debatten på ubva's hjemmeside.

Skriv en kommentar