Vi skal markedsføre bibliotekerne

25-11-2015 af Anette Lerche

Bibliotekerne er under pres, men er det nødvendigt at smide alt det gamle ud for at få plads til det nye? I stedet burde vi fokusere på at markedsføre bibliotekerne, mener Michael Jensen, der er bibliotekar ved Glostrup Bibliotek.

»Det, der bekymrer mig, er nu blot det, at det stort set kun er fem grupper, der kommer og efterspørger min hjælp: nydanskere, pensionister, sygdomsramte, studerende og børnefamilier. Hvad med alle dem, der ikke falder i disse kategorier? Kender de overhovedet biblioteket, og ved de, hvad de kan få for deres skattekroner, hvis de vil?«.

Sådan skriver Michael Jensen i et debatindlæg på Del Din Viden under overskriften »Vi skal have fat i de unge«, hvor han blandt andet argumenterer for, at bibliotekerne skal markedsføre sig selv bedre.

- Mit indlæg er skrevet i frustration. Kan det passe, at et kulturelt tilbud som biblioteket skal vige tilbage for kommercielle interesser? Hvorfor er det ikke os, der har plakater på busserne og i S-togene? Vi er ikke en pengemaskine – vi skal ikke sælge, men formidle, og det skal vi gøre der, hvor folk er, siger Michael Jensen om baggrunden for, at han skrev debatindlægget.

Biblioteket på reklamesøjlerne

I sit indlæg peger han også på, at han er bekymret over en tendens, hvor bibliotekerne oplever en stigende tivolisering, og hvor udvikling hænger uløseligt sammen med afvikling.

- Hvis du afvikler den fysiske bestand, så taber du rigtig mange på gulvet. Jeg synes ikke, at alt nyt er bedre end det gamle. Jeg synes, at der bør være plads til begge dele.

Michael Jensen opfordrer til, at man i bibliotekerne finder fælles fodslag og lader sig inspirere af højskolerne, som både har fornyet højskoletanken, men som også har kørt kampagner via både sociale medier og på busser og S-togsstationer, hvor de har fået kendte mennesker til at fortælle om den forskel, som højskolerne har gjort i deres liv.

 - Det ville vi også kunne gøre. Der er masser af kulturpersoner, der har oplevet, at biblioteket har inspireret og gjort en forskel for dem.


Kommentarer (6)

26. november 2015 kl. 08:30
Jeg kan ikke være mere enig - alt hvad du har skrevet, er som talt ud af min hverdag og mine tanker, så jeg står bag enhver markedsføring, som vi i fællesskab kan få stablet på benene!
26. november 2015 kl. 09:25
Her i Brønderslev har vi et samarbejde med bl.a. Hjallerup skole, hvor biblioteket kommer ud til skolen og underviser i webetik, databaser, materialesøgning og opgaveskrvning, digital dannelse og ikke mindst på biblioteket hvor alle de små børn kommer og får biblioteksintroduktion og "sprogfitness". Det har medført en markant stigning af nye, unge lånere som også tager deres forældre med til biblioteket og "viser rundt". Skolen er også glad for ordningen, da de skal samarbejde med andre institutioner og hermed får det serveret.
26. november 2015 kl. 10:13
Hej med jer.

Vi har self. også Biblioteks-orientering her på stedet, for de fleste klasser. Og nogle klasser har også faste besøgstider her på stedet. Nu har byen eller kommunen her jo ikke et gymnasium, men i min optik ville det være optimalt om man, både i de større folkeskoleklasser og på gymnasieniveau (hvis et gymnasium da ikke selv har en bibliotekar, hvilket i øvrigt bør være tilfældet), kalder disse klasser ind på biblioteket (hver for sig) en gang årligt, og giver et grundkursus eller en opdatering. Varigheden kunne være 1-2 timer. Det ville sætte vores rolle endnu mere i spil, og højne niveauet for elevernes kildekritik og informationssøgning, således at de kan være endnu mere forberedte når de efterspørger hjælp på biblioteket, og derfor få den bedst mulige hjælp til information om et givet emne.
8. december 2015 kl. 14:40
I Gilleleje oprettede vi et job som PR-agent for biblioteket, da gymnasierne tilbød studerende til operation dagsværk.
Vi fik henvendelser fra 4 unge mennesker,2 til Gilleleje og 2 til Helsinge. I Gilleleje bad vi dem med deres egne ord beskrive hvad der var fantastisk ved biblioteket. Formiddagen blev brugt til at producere en flyer, som de om eftermiddagen delte ud til 8-9 klasserne i Gilleleje.
Det var meget forfriskende at se deres flyer, vi har fået 4 ambassadører,der kom tilbage med værdifuldt input og vi gør det helt sikkert igen til næste år. Prisen er 300 kr pr studerende.
15. december 2015 kl. 03:28
Rundt om i landet kan man altid finde et museum, de har et fælles symbol. Det samme gør sig gældende for turistinformationerne. Man ved, at hvis man følger Margueritruten, får man den smukkeste rute og skal man have en pause, kan man kigge efter et P.

Hvorfor er det endnu ikke et fælles symbol for folkebibliotekerne, et fælles brand? Det kunne passende være et B eller en ugle. Vi er nok ikke mere forskellige end museerne eller landets natur er.

Hvis vi på biblioteksområdet havde en fælles identitet, hvis man som bruger og ikke bruger af bibliotekerne vidste, at B betyder vejen til viden, så ville vi stå så meget stærkere.

Vi kan sagtens have forskellige identiteter under en fælles paraply. Der er ingen tvivl om, at sammen står man stærkere.

Kultyrstyrelsen har kradset i overfladen, men det må være op til landets bibliotekschefer at komme i mål. At skabe et fælles mål, om at give alle landets borgere, brugere så vel som ikke brugere, en fælles forståelse for hvad bibliotek betyder - hvad vi tilbyder.

Det er dyrt at reklamere i de landsdækkende medier, men 98 biblioteksvæsner kan nok finde pengene i fællesskab. Det ligger ikke til os, at tænke kommercielt, men måske er det derfor vi taber kampen, hver gang de kommer der skal fordeles midler til kulturområdet.

Måske er det derfor at 30 til 50 procent af befolkningen ikke bruger vores tilbud. Hvis vi ikke fortæller hvem vi er og hvad vi tilbyder, på en måde så brugerne og ikke brugerne ser det, så har vi ikke en fremtid.

Vi ved selv hvem vi er, hvad vi er, hvad vi kan. Vi er, eller jeg er i hvet fald, utroligt stolte af os selv, med rette. Det ville være så dejligt, hvis (næsten) alle andre også var det.

Så min opfordring til bibliotekerne og vors chefer er, find sammen - mal det store billede. Det er stort, alt det vi går og laver på bibliotekerne rundt om i landet, men det samlede tilbud er større.

Et fælles brand, B for bibliotek!
16. december 2015 kl. 10:51
Ikke flere ugler. Dem har vi haft alt for mange af. Heller ikke flere standardiserede lysskilte. Nu er bibliotekerne endelig kommet af med de BC-lysskilte, som i årtier prydede en stor del af de danske folkebiblioteker, til fordel for mere individuelle løsninger.

Det undrer mig ikke at Kulturstyrelsen har kradset i overfladen for centraliserede løsninger, det har vores centrale biblioteksmyndigheder altid gjort. Tænk på kampagnen "Spørg Biblioteket", den indeholdt vist alle de kommercielle elementer, som Peter Brandsborg efterlyser. Jeg var i sin tid lidt loren ved den, for den lovede mere end mange biblioteker kunne klare.

Lad jer ikke binde endnu en gang til noget centralt, arbejd lokalt, gør det lokale tilbud bedre, brug de lokale kunstnere i stedet for landsdækkende reklamebureauer. Forsøg i stedet at få en principiel debat i gang i de landsdækkende medier om, hvad vore folkebiblioteker skal indeholde, om hvad de skal yde. Det er sådan noget vore museer er gode til i dag. Sidst bibliotekerne var på banen med noget principielt, var vist i forbindelse med Thistedsagen For en pensionist at se, må der være meget i forbindelse med bevarelsen og adgangen til vores elektroniske kulturarv, der kunne debatteres..

Skriv en kommentar