Det nye Nationalbibliotek skal være en stærk rygrad

28-09-2016 af Anette Lerche

Svend Larsen, nyudnævnt direktør for Nationalbiblioteket, og afdelingschef i Kulturministeriet Steen Kyed præsenterede tankerne bag fusionen mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers årsmøde i Odense den 22. september. 

På DFFU’s årsmøde var Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriet, og Svend Larsen, nyudnævnt direktør for det fusionerede Nationalbibliotek, mødt op for at fortælle om baggrunden for fusionen, som har været under overvejelse i Kulturministeriet et stykke tid, fortalte Steen Kyed indledningsvis.

- Men der opstod en »beslutningsanledning«, da Erland Kolding Nielsen meddelte, at han ville gå på pension, sagde han.

Blandt årsagerne til, hvorfor det giver god mening at sammenlægge de to nationale biblioteker, er blandt andet digitaliseringen, muligheden for at forny arbejdet omkring pligtaflevering samt nye samarbejdsflader i universitets- og forskningsbibliotekerne, hvor eksempelvis forhandlingerne om et samarbejde mellem RUC og Det Kongelige Bibliotek viser, at området er i bevægelse, forklarede Steen Kyed.

- Og så er der forhandlingerne på licensområdet, hvor vi skal købe licenser på et benhårdt marked. Dér ser vi for os, at det nye Nationalbibliotek kan være en stærk rygrad og have ansvaret for, at samarbejdet fungerer, sagde Steen Kyed.

Han understregede, at han ikke ser de store ændringer på de to biblioteker grundet fusionen på den korte bane.

- Vi har et stort bibliotek i Aarhus og et stort bibliotek i København og to universiteter, der skal betjenes, og det er ikke en spareøvelse. Det kan snarere være, at man lettere kan overkomme den to procent-besparelse, som man jo i forvejen er blevet pålagt.

Lokal forankring

Svend Larsen pegede på, at der er et stort potentiale i at samarbejde på tværs på universitetsområdet, fordi forskerne i henholdsvis Aarhus og København ikke er så forskellige.

- Men vi skal fastholde den lokale forankring, og der må ikke blive tale om laveste fællesnævner. Det er universiteterne også opmærksomme på, sagde han.

I forhold til nationalbiblioteksopgaven, eksempelvis at indsamle og bevare kulturarven, er der opgaver, der kan laves i fællesskab, mente den nyudnævnte direktør, for selv om fusionen ikke er en spareøvelse, så giver sammenlægningen også økonomisk god mening.

- Hvis man ser på finansloven for 2017, og hvordan budgetterne skråner nedad, så kan man sige, at der skal ske noget radikalt, hvis vi ikke skal afvikle os selv, og her er sammenlægningen et svar på det.

Svend Larsen understregede, at der endnu ikke er lagt en samlet plan for fusionen, og at det første arbejde ligger i at sammenføre administrative opgaver såsom mailsystemer og lignende.

- Jeg har talt med ledere og personale både i Aarhus og København, og sammenlægningen er blevet positivt modtaget, og man ser frem til samarbejdet, men vi skal lige have nogle rammer først, og det tager tid, sagde Svend Larsen, der samtidig erklærede, at medarbejderne skal involveres i processen.

Spørgsmål fra salen

Efter den overordnede introduktion til fusionen kunne årsmødedeltagerne stille spørgsmål til Svend Larsen og Steen Kyed.

Et spørgsmål fra salen lød: Hvad og i hvilken retning skal Nationalbibliotekets brand gå?

Svend Larsen: Vi har de opgaver, vi har, og dem skal vi selvfølgelig synliggøre, for eksempel kulturarven på nettet og i form af levering af tidssvarende service til forskerne og de studerende. Vi skal udnytte, at vi har en speciel struktur i Danmark, hvor vi både er national- og universitetsbibliotek. Det er en styrke, fordi man, hvis man udelukkende er et nationalbibliotek, har det med at lukke sig om sig selv.

Steen Kyed: Nationalbiblioteksfunktionen går jo på at være kulturarvsinstitution. I Kulturministeriet ser vi på de tværgående bånd, der er omkring kulturarven. Museerne har genstandene, nationalbiblioteket har bøgerne og den akkumulerede viden, og Rigsarkivet har dokumenterne, der knytter sig til det. De er vigtige spillere på hele kulturarvsområdet, og vi bliver hele tiden bedre til at arbejde og formidle på tværs. Området er bestemt ikke blevet nedprioriteret, og en af Nationalbibliotekets udfordringer bliver, at der har været forskellige traditioner for formidlingen af kulturarven i København og Aarhus.

Og et andet spørgsmål: Kunne man forestille sig et øget samarbejde mellem forskningsbibliotekerne eller et Nationalbibliotek, der dækker hele området?

Steen Kyed: Det er ikke en tanke, der er svær at tænke. Vi har ikke nogen planer om det, men vi har lagt mærke til, at der er nogle universiteter, der har ønsker om at flytte nogle grænser, eksempelvis Aarhus, København og RUC. Men diskussionen om, hvad der er stedsbundet, og hvad der er fælles, kommer vi til at tage – og hvordan vi laver et så godt biblioteksvæsen som muligt.


Skriv en kommentar