Festival skal lære os at lege

04-04-2016 af Sabrine Mønsted

Den 14.-16. april 2016 afholdes CounterPlay-festivalen på Dokk1 i Aarhus. En festival, der hylder en legende tilgang – også til arbejde og læring – under overskriften Play when it’s difficult. 

- CounterPlay-festivalen sætter fokus på, hvor mange steder leg kan bruges, og hvor værdifuldt det er at have en mere legende tilgang i det daglige, siger udviklingskonsulent i ITK på Dokk1 Louise Overgaard, der som frivillig er med til at arrangere den internationale festival. 

Hun mener, vi skal væk fra en tankegang om, at leg hører overskud, fritiden og særligt børn til. 

- Vi skal alle sammen have en legende tilgang til vores liv, arbejde og til læring, fordi det skaber motivation, siger hun. 

Festivalen byder ud over leg på oplæg fra folk fra hele verden, der arbejder med en legende tilgang i for eksempel undervisning, organisationsudvikling og forskning. Blandt andet Bernie DeKoven, forfatteren til A Playful Path og The Well-Played Game og Tom Apperley fra University of New South Wales, der har forsket i »playfullness«. 

Læs mere om programmet på www.counterplay.org 

Følg CounterPlay16 på Facebook eller Twitter under #CounterPlay16.

I næste nummer af Perspektiv kan du læse et interview med Louise Overgaard.