Fire artikler dyster om Del Din Viden-prisen

28-09-2016 af Anette Lerche

Hvilken artikel skal løbe med titlen som bedste Del Din Viden-artikel for 2015/2016? Det bliver afsløret til festmiddagen efter BF’s generalforsamling den 29. oktober. Fire artikler er med i opløbet. 

Hver måned skriver fagfolk nye artikler til Perspektivs brugerdrevne site Del Din Viden. Siden Del Din Viden blev lanceret i 2011, er der blevet skrevet mere end 440 nye artikler, og det er blandt de seneste to års artikler, at Perspektiv kårer den bedste Del Din Viden-artikel.

Selve vinderartiklen afsløres til festmiddagen ved Bibliotekarforbundets generalforsamling i Nyborg den 29. oktober, hvor vinderen, udover glæden ved at have beriget sine kolleger med ny viden, også modtager en check på 5.000 kroner.

De nominerede artikler er:

Design thinking i biblioteket – lær noget nyt om det bibliotek, I kender så godt!

At læse med små børn – når to faggrupper beriger hinanden

Læs igen – lyst til oplevelser

Klassefighten – En dyst i læsning

Dommerpanelet består af Julie Arndrup, bibliotekar ved Kulturstationen Vanløse og medlem af BF’s hovedbestyrelse; Pernille Falbe-Hansen, bibliotekar på Rigshospitalets bibliotek; formand for BF Tine Jørgensen og Perspektivs redaktør Anette Lerche. De har i sensommeren nomineret fire artikler blandt de seneste to års »månedens artikel-vindere« på Del Din Viden.  







Skriv en kommentar