Forbudte biblioteksbøger eller måske »must reads«

25-05-2016 af Sabrine Mønsted

28 procent ud af 2.244 adspurgte amerikanere mener, at bestemte bøger skal væk fra bibliotekets hylder. En stigning på 10 procent på fire år.

I 2011 mente 18 procent, at visse bøger ikke skulle være tilladt på biblioteket. I 2015 var det tal 28 procent, viser en undersøgelse fra The Harris Poll.  

Kigger man på politisk overbevisning er det næsten dobbelt så mange republikanere, der er indstillet på censur (42 procent) som demokrater (23 procent).

48 procent af de adspurgte er helt imod censur af bøger på biblioteket, og tre ud af ti tilkendegiver, at det kan have den modsatte effekt, fordi de faktisk er mere tilbøjelige til at læse en bog, hvis den er på censurlisten.

I forhold til film og tv-programmer mener kun 16 procent, at der decideret kan være titler, der skal helt bandlyses, og 24 procent ser det nødvendigt i forhold til computerspil.

The American Library Associations (ALA) kontor for Intellectual Freedom har lavet en top-10 over de titler, flest helst så fjernet fra bibliotekshylden. Begrundelserne er ofte bogens sprog eller seksuelle beskrivelser, men også religion og homoseksualitet er blandt årsagerne til, at nogle mener, at en bog bør bandlyses.

Top Ten Most Challenged Books in 2015:

  1. Looking for Alaska by John Green
  2. Fifty Shades of Grey by E. L. James
  3. I Am Jazz by Jessica Herthel and Jazz Jennings
  4. Beyond Magenta: Transgender Teens Speak Out by Susan Kuklin
  5. The Curious Incident of the Dog in the Night-Time by Mark Haddon
  6. The Holy Bible
  7. Fun Home by Alison Bechdel
  8. Habibi by Craig Thompson
  9. Nasreen’s Secret School: A True Story from Afghanistan by Jeanette Winter
  10. Two Boys Kissing by David Levithan

Læs artiklen og se undersøgelsens resultater på The Harris Poll: Adults Are More Likely To Believe There Are Books That Should Be Banned Than Movies, Television Shows, or Video Games.

Læs også artiklen Ny litteraturliste om forbudte bøger på Del Din Viden.