Har vi brug for en ny bibliotekslov?

19-04-2016 af Anette Lerche

Det spørgsmål tog bibliotekscheferne hul på til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Horsens den 14. april. Flere mente, at det var på tide, at loven blev ændret, mens andre så en risiko for forringelser, hvis man åbner loven.

- Det er på tide, vi får en ny lov, sagde Rolf Hapel, forvaltningschef for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Horsens den 14. og 15. april, hvor bibliotekscheferne drøftede, om Danmark har brug for en ny bibliotekslov.

- Det er vigtigt, at bibliotekerne har friheden til at kunne gøre ting uden at risikere at blive kanøflet. Det vil være nyttigt at få en formulering à la den, man har fået i Norge om, at biblioteket skal være uafhængigt og debatskabende, samt at få indført elementer i loven, såsom at biblioteket også er et åbent læringssted, sagde Rolf Hapel, som tilføjede, at der er sket meget siden forarbejdet til den nuværende lov blev sat i gang i 1990’erne.

Norsk lov gør biblioteket uafhængigt

I Norge har man for nyligt ændret biblioteksloven og indført i formålsparagraffen, at »folkebibliotekerne skal være en uafhængig mødeplads og arena for offentlig debat og samtale«. Baggrunden for lovændringen var blandt andet, at bibliotekscheferne i Norge nok følte, at de kunne købe bøger om kontroversielle emner, men ikke lægge hus til en debat om samme emne, fordi de frygtede politikernes reaktion, fortalte Mariann Schjeide, der er formand for Norsk Biblioteksforening.

Det lykkedes den norske biblioteksforening at få formuleret bibliotekernes uafhængighed i den nye norske lov, hvilket styrker bibliotekernes position som uafhængige og neutrale. Og med den nye lov i ryggen oplever bibliotekerne nu en opblomstring i form af mere presseomtale og øget besøgstal, sagde Mariann Schjeide.

Mangler den danske lov noget?

»Den danske bibliotekslov beskrives generelt som meget rummelig. Men er det dækkende, at den skriver, at bibliotekerne skal stille materialer til rådighed? Hvad med læring, e-bøger, medborgerhuset og den demokratiske samtale?« spurgte Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (S) da han bød velkommen i Horsens. Han lagde ikke skjul på, at han gerne så en debat om, hvorvidt der er behov for en ny bibliotekslov.

Martin Lundsgaard-Leth, Kultur- og Biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune var enig i, at der var behov for en fornyelse af loven.

- Politikerne er ofte orienteret mod bøgerne. Det vil styrke bibliotekernes position at få bibliotekets rolle i forhold til demokratidannelsen med, sagde han.

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen var mere tøvende over for, om det er en god ide at åbne biblioteksloven. Han mindede om, at Slots- og Kulturstyrelsen har meldt ud, at der ikke er behov for en ny lov, fordi bibliotekernes nuværende aktiviteter sagtens kan rummes inden for loven.

- Jeg tror, at grundlaget for at ændre biblioteksloven skal være større, end det vi har nu. Vi ser en udvikling, hvor forskellene mellem bibliotekerne vokser voldsomt, og hvor den generelle tendens er, at udviklingen på kulturområdet er til ugunst for bibliotekerne. Jeg er ikke sikker på, at en lovændring vil kunne ændre dette. Hvis man åbner loven, hvilke tendenser kan så slå ind? Eksempelvis har vi en minister, der ser bøgerne som det drivende for bibliotekerne, sagde Mogens Vestergaard, der pegede på, at minimumsstandarder også kunne blive en uheldig tilføjelse til en ny dansk bibliotekslov.