Bliv klogere på systematiske reviews

06-09-2016 af Anette Lerche

Systematiske reviews kan spare forskere både tid og penge. Derfor har bibliotekarer brug for mere viden om området. 

I de sundhedsvidenskabelige biblioteker fylder arbejdet med systematiske reviews mere og mere. Systematiske reviews samler og analyserer de videnskabelige studier, der har været på et givent område, hvilket forskerne kan bruge i forhold til eksempelvis at få besvaret nye spørgsmål inden for et emne. 

Derfor har faggruppen for medicinsk information arrangeret en temadag i Odense den 5. oktober, hvor du kan høre oplæg af blandt andet  Ass. Professor PT, PhD ved SDU, Hans Lund, Professor, MD, PhD ved SDU, Center for Evidensbaseret Medicin, Asbjørn Hróbjartsson og Forskningsbibliotekar, Cand.scient, PhD ved SDU, Mette Brandt Eriksen. 

Læs mere om arrangementet, der er gratis for medlemmerne af faggruppen for medicinsk information, på BF's hjemmeside