Vi må aldrig undervurdere den enkeltes håndsrækning

23-02-2016 af Anette Lerche

Özlem Sara Cekic, tidligere medlem af Folketinget for SF, var som ung fristet af det radikale muslimske miljø. I et debatindlæg i Ekstra Bladet fremhæver hun, hvordan blandt andet en bibliotekar var med til at gøre en forskel i hendes liv.


»Jeg tror, at alle mønsterbrydere, uanset om de hedder Ahmet eller Anne til fornavn, husker de voksne, der rakte hånden ud til dem. Derfor er budskabet, at vi aldrig må undervurdere den enkeltes håndsrækning.« Sådan skriver Özlem Sara Cekic, tidligere medlem af Folketinget for SF, i et debatindlæg i Ekstra Bladet den 14. februar, hvor hun mindes ofrene for terrorangrebet ved Krudttønden for et år siden.

Hun beskriver, hvordan hun selv i en periode som ung var fascineret af de radikale muslimske miljøer, og hvordan dialog og en håndsrækning fra engagerede voksne gjorde en forskel.

»… mange af os endte alligevel med at blive til noget, fordi vi mødte ildsjæle på vores vej. Selv var jeg heldig at møde bl.a. en bibliotekar, der hjalp med lektierne, en folkeskolelærer, der havde ambitioner for os taber-børn, og min chef Anne, der gav mig et job i Føtex, selv om jeg næsten ikke kunne dansk.«

Özlem Sara Cekics pointe er, at hvis ikke de gode kræfter i samfundet er villige til at give de unge en håndsrækning, så risikerer man, at det er kriminelle bander eller ekstremisterne, der gør det.

Perspektiv nr. 2 sætter også fokus på, hvordan bibliotekarer gør en forskel i integrationsarbejdet. Faggruppen BITA efterlyser i den forbindelse, at bibliotekernes ledelse prioriterer integrationsindsatsen højere, fordi der i øjeblikket er stor politisk bevågenhed på området og et stort behov for løsninger.

Læs artiklen Biblioteket blev min port ind til Danmark