Cepos-debat om bibliotekernes fremtid

06-10-2017 af Anette Lerche

Den liberale tænketank Cepos inviterede tirsdag den 4. oktober til et møde om bibliotekernes fremtid. Det kom til at handle om de nedadgående udlånskurver i bibliotekerne, bibliotekernes mange tilbud og en efterlysning af en klar strategi for fremtidens biblioteker.

- Vi politikere er godt klar over, at den er lidt gal med bibliotekerne. Vi skal se på, om bibliotekernes formål skal stemme mere overens med det, bibliotekerne gør.

Sådan indledte Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, der var en af tre oplægsholdere til et debatmøde om bibliotekernes fremtid arrangeret af den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Alex Ahrendtsen så det som problematisk, at bibliotekerne er underlagt kommunale succeskriterier såsom besøgstal, fordi det gør bibliotekerne til en bazar af tilbud skabt for at tiltrække borgerne. Han så hellere, at bibliotekerne fandt tilbage til rødderne og leverede det indhold til borgerne, som de ikke kan få andre steder – hvad enten det er film, bøger eller cd’er.

Samtidig understregede han, at det er nødvendigt, at eReolen indgår en aftale med forlagene. Hvis det ikke lykkes, mener Alex Ahrendtsen, at denne opgave skal udliciteres.

Folketingspolitikeren langede også ud efter bibliotekarerne.

- Om tyve år er halvdelen af bibliotekarerne ikke ansat i biblioteksvæsenet, med mindre de har en overbygning, der kan håndtere den teknologiske udvikling. Vi har brug for biblioteker, men ikke de bibliotekarer, vi har i dag, sagde han.

Den udlægning var BF’s formand, Tine Segel, uenig i. Hun understregede, at bibliotekarernes faglighed hele tiden udvikles og følger med tiden.

- Det er oplagt, at en bibliotekar om tyve år skal kunne noget andet end det, der er brug for i dag. Lige så oplagt som, at det, en bibliotekar kunne for tyve år siden, heller ikke ville række i dag. Fagligheden følger med tiden, understregede hun.

Politikerne skal tale biblioteker

Blandt de øvrige talere var Ole Münster, der for knap et år siden udgav publikationen Bibliotekernes krise, og Henrik Christoffersen, der er forskningschef i Cepos.

De fokuserede begge på bibliotekernes fysiske materialer og nedadgående udlånskurver. Henrik Christoffersen understregede, at han mener, at bibliotekerne skal holde sig fra de opgaver, som konkurrerer med private udbydere, og nævnte udlån af værktøj, cafeér og aktivitetscentre som eksempler.

- Bibliotekernes historiske rationale – at være et offentligt gode – bliver udhulet på grund af det faldende udlån. Derfor er der brug for en public service-debat om bibliotekerne, sagde han.

Alex Ahrendtsen var helt enig i, at der er brug for en debat om bibliotekerne. Han forudså, at de kommende politiske drøftelser, hvor kulturminister Mette Bock (LA) allerede har offentliggjort, at hun i 2018 vil se nærmere på bibliotekerne, kan møde modstand.

- Det bliver et svært slagsmål. Bibliotekerne har været med til at skabe vores velfærdssamfund bygget på oplysning. De vil have opbakning blandt borgerne, sagde han.

Både Alex Ahrendtsen og Ole Münster understregede, at de fortsat ser et behov for biblioteker.

- Jeg ønsker ikke, at vi skal spare på bibliotekerne. Jeg ønsker, at de skal udvikle sig og fokusere på litteraturen, som er vigtig og samler Danmark, sagde Ole Münster blandt andet.

Materialer er ikke bibliotekets formål

Størstedelen af tilhørerne var bibliotekarer eller ansatte i bibliotekerne, og de tog aktivt del i debatten. Blandt andet Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen.

- Jeg vil gerne anerkende mange af de problemstillinger, der bliver rejst. Det er nogle, vi allerede kender til i bibliotekerne. Men jeg vil gerne have nuancerne frem, når vi debatterer dem. Vi skal arbejde for at blive skarpere på at fortælle om alt det gode, vi gør.

Tine Segel kommenterede også på den generelle debat, hvor hun mener, at det er problematisk, at man kun ser på udlånet af materialer, når man vurderer bibliotekernes værdi.

- Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det er formålet med bibliotekerne, og her er materialerne blot ét middel. Når vi skal tale om bibliotekernes fremtid, skal vi tale om formålet, og hvordan bibliotekerne arbejder for at opfylde det.




Kommentarer (4)

11. oktober 2017 kl. 14:03
Fint, at der kommer fokus på bibliotekernes fremtid. Lidt ærgerligt, at det risikerer at blive en lidt lukket forestilling, hvis ikke et bredere politisk spektrum begynder at tage diskussionen op. Vi må sætte vor lid til at kulturministerens varslede strategiarbejde, startende primo 2018.
11. oktober 2017 kl. 15:45
Kære BF, tak for en velgørende artikel i Perspektiv Sept.2017(interview med professor Hans Lund om nytten ved bibliotekarer) - men synspunktet skal jo formidles videre til politikere og forskere - kan I ikke foranledige en artikel i fx.Politiken el.Information ?
VH Dorte Bertram (som har undervist i systematisk litteratursøgning for studerende i ca 25 år)
11. oktober 2017 kl. 16:50
Man kan håbe på, at sektoren forholder sig til reelle udfordringer, som man står med, og ikke kaster røgslør over situationen ved f.eks. at udgive fagligt underlødige rapporter, der bilder befolkningen ind, at bibliotekerne giver et overskud på 6 mia. kr. om året eller som når du, Rolf Hapel, fremlægger en politik for bibliotekerne i Århus og ikke nævner de faldende udlånstal med et eneste ord.
19. oktober 2017 kl. 11:50
Jeg glæder mig over at både Ole og Alex ønsker at styrke litteraturen og bibliotekets arbejde med at styrke formidlingen af den! Men billedet Ole giver af den nuværende situation er nu noget fortegnet!
Ifølge den viden om statistik jag har, er det et underlødigt skridt at tage: Ikke at starte statistiske kurver med nul! - Hvilket jo netop kan give den uvidende læser indtrykket at kurven når nul, når den i realiteten rammer f.eks. 2 millioner som det er med musikudlån, eller 27 millioner, når vi taler udlån af bøger!
Der synes også at være konsensus om at det at fremskrive en given udvikling blot 5 år ud i fremtiden, er forbundet med en voldsom usikkerhed, men Ole fremskriver 25 år, "i rest my case"!.
Men så er der dog lige sammenligningen mellem Netflix og bibliotekernes fysiske samling af film: Ole skriver: "I 2016 var situationen den, at det var de private streamingtjenester, der sikrede fri og lige adgang til den digitale musik og de digitale film og bøger – ikke bibliotekerne." hvilket i bedste fald er en misforståelse! Ole nævner i anden sammenhæng at Netflix er et bedre tilbud, omend filmstriben kun har ca. 3000 film hvoraf en hel del er noget underlødigt ragelse, mens man på biblioteket har adgang til over 10 gange flere film, som generelt netop er kvalitetsfilm.
Her på Lolland hvor jeg er bibliotekar, findes der masser af borgere der ikke har adgang til streamingstjenester, netop fordi streamingstjenesterne jo ikke er frie!
Og Oles forudsigelse af at Aritifcial Intellegence vil overtage 40% af bibliotekarenes arbejde er i bedste fald udtryk for en naiv tro på en overopreklameret teknologi der slet ikke er så moden som mange tror! Og nu vi taler om naiv tro på teknologien, så er kapitler om algoritmer og hvad de kan gøre for formidling af materialerne også ret meget ved siden af - det er aller højest en gimmmick som kan supplere med indspark til materialer.
Og så har vi til sidst et interessant problem: Elever på samtlige institutioner i landet lærer af deres lærer at Google ikke er en troværdig leverandør af viden til deres opgaver! De mennesker der har en naiv tro på internettets gloværdigheder ville altså ikke kunne få en opgave skrevet til 7 klasse godkendt, Ole!

Skriv en kommentar