Forskningsbibliotekerne har ikke formået at profilere sig

26-04-2017 af Sabrine Mønsted

»Ærgerlig« kalder forsker på SDU Tove Faber Frandsen udviklingen med sammenlægninger af flere forskningsbiblioteker. De har ikke formået at slå deres værd fast over for moderinstitutionerne, mener hun.  

I 2012 var lektor på Syddansk Universitet Tove Faber Frandsen med til at skrive rapporten Fremtidens forskningsbibliotek, der tegnede scenarier og tendenser for forskningsbibliotekerne ti år frem i tiden.

I dag efter fem år mener hun ikke, at bibliotekerne har formået selv at tage styringen for udviklingen, hvilket er grunden til, at universiteterne opfatter biblioteker som noget, de kan overdrage driften af til for eksempel Det Kgl. Bibliotek uden de store konsekvenser.

- Bibliotekerne har ikke fået truffet de aktive valg og prioriteret deres services, så de har formået at skabe sig en skarp profil over for moderinstitutionerne, siger Tove Faber Frandsen.

- I stedet har de tilbudt lidt af det hele og været i tvivl om, hvad der var strategisk rigtigt at gøre med det resultat, at det hele bliver smurt lidt for tyndt ud. Konsekvensen er, at universiteterne nu ser det som en let løsning at overdrage meget store dele eller hele biblioteksopgaven til andre.

- Samme scenarie er ikke umiddelbart tænkeligt med folkebibliotekerne – at en større kommune skulle overdrage hele driften til en anden kommune. På folkebiblioteksområder er der masser af samarbejde og centralisering af mange opgaver, men ikke den lokale biblioteksbetjening, siger Tove Faber Frandsen. Hun undrer sig over, at man på forskningsbibliotekerne ikke har kopieret modellen for folkebibliotekerne og har udliciteret opgaver og i langt højere grad valgt at samarbejde på nogle områder.

- Det er en falliterklæring for bibliotekerne, at de ikke har efterladt sig større indtryk på moderinstitutionerne, siger hun.  

Tove Faber Frandsen mener, at forskningsbibliotekernes problemer blandt andet bunder i en manglende diskussion af, hvilken retning man vil lokalt, og hvad man vil tilbyde.

- Tanken med scenarierne i rapporten fra 2012 var, at man kunne diskutere udviklingsmulighederne lokalt og selv skabe sin fremtid som bibliotek, siger hun. Men tilgangen de sidste fem år har været præget af et kundeperspektiv, hvor man har spurgt: Hvad vil I gerne have? mener hun.

- Men ingen forskningsbiblioteker har ressourcer til at tilbyde alt. Bibliotekerne skal blive bedre til at sige nej, så det, de leverer, har et højt fagligt indhold, hvor der er tid til for eksempel forberedelse, og hvor medarbejderne har en ekspertfunktion og anses som et fuldgyldigt medlem i arbejdet og ikke som en specialiseret sekretær, siger Tove Faber Frandsen og tilføjer, at brugerne godt kan forstå, at der er services, man fravælger for at kunne levere andre af bedre kvalitet.

Læs mere

Tema i Perspektiv nummer 4: Er vi på vej mod et stort samlet universitetsbibliotek?

Rapporten: Fremtidens forskningsbibliotek

Artikel i Perspektiv nummer 3, 2017: Styr på kompetencerne

Nyheder fra perspektiv.dk:

Fusion mellem AU Library og KB på tegnebrættet, 24. februar 2017

Medarbejdere på AU Library kritiske over for fusion med KB, 15. marts 2017


 



Kommentarer (1)

28. april 2017 kl. 14:54
Når Tove Faber siger, at det er en falliterklæring for bibliotekerne, at de ikke har efterladt sig større indtryk på moderinstitutionerne, så er jeg ikke helt enig. Vi gør et ”stor indtryk”. Vi leverer fagligt stærke og kernerettede serviceydelser til universiteternes ansatte og studerende.
Problemet set fra min stol er mere, at den faglige ledelse i alt for mange år, ikke har markeret eller blandet sig i moderinstitutionernes økonomiske prioriteringer på biblioteksområdet. Også selvom studerende og ansatte udtrykte stor bekymring og uenighed i nedlæggelse af bibliotekerne – eksempelvis af Geobibliotek i 2010: Forskningsbibliotek bukker under for besparelser, http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2010/4/ForskningsbibliotekBukkerUnderForBesparelser
Men det ændrede intet. Økonomien råder.
I Perspektiv kunne man i 2011 læse et interview med den faglige leder af KUBIS med overskriften: E-bogs-tsunamien samler sig på verdenshavet, mens bibliotekarerne sidder roligt ved lagunens bred og drikker te http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2011/Perspektiv%207/EBogsTsunamienSamlerSigPaaVerdenshavet
En artikel jeg, som fælles-TR for KUBIS BF’erne på Københavns Universitet, kommenterede med blandt andet følgende udtalelse: ”Ingen i KUBIS-ledelsen har villet blande sig i fakulteternes beslutning om nedlæggelse af bibliotekerne i de faglige nærmiljøer. Årsagen er blandt andet, at KUBIS ledelsesmæssigt er en kompleks konstellation. KUBIS-bibliotekerne består som tidligere nævnt af KB-ansatte og KU-ansatte (KU-ansatte med biblioteksledelse og KU-ansatte med institutledelse).
Men tilbage står man med visheden om, at hvis afvikling skal erstattes med udvikling, så skal KUBIS-ledelsen proaktivt ud og repræsentere og synliggøre bibliotekernes faglighed. Der skal være visioner for fremtiden. En tydelig og visionær biblioteksfaglighed på universiteterne er en klar styrkelse af både undervisningen og forskningen. Ressourcerne skal udnyttes optimalt, og forskere og studerende skal betjenes, så de understøttes bedst muligt og hermed kan få deres mål inden for forskning og uddannelse opfyldt.
Det skal være tydeligt for alle, og ikke mindst i disse fusions- og nedskæringstider, at bibliotekerne oplever en stor efterspørgsel efter god biblioteksfaglig vejledning, herunder også personlig vejledning i forbindelse med alle materialeressourcer, ikke mindst e-ressourcer, udvikling af forskellige læringsmiljøer, undervisningsformer og forskerservice.”
Det gjorde desværre heller ikke indtryk! Ledelsen af Aarhus Universitet og ledelsen af AUL anno 2017 har i alt fald heller ikke ment det nødvendigt at lytte til deres biblioteksmedarbejdere, som arbejder helt tæt med forskerne og de studerende i de faglige miljøer - og desværre kun en kort tid endnu - er ansat på Aarhus Universitet.

Jeg er dog helt enig med Tove Faber i ikke kun at spørge ”hvad vil I gerne have?”, men derimod løbende udvikle ydelser, produkter og services i tæt relation til forskningen og undervisningen.
Det er ikke umuligt eller for sent, men det er blevet sværere at realisere med nedlæggelserne, fusionerne og samarbejdsaftalerne på forskningsbibliotekerne. Derfor spørger jeg også ”Hvor er visionerne?” i nyeste nummer af Perspektiv, i artiklen ”Er vi på vej mod ét stort universitetsbibliotek i Danmark?” http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2017/Perspektiv4/Forskningsbiblioteker
Jeg mener nemlig, at den vigtigste debat om forskningsbibliotekerne er fraværende i den nuværende udvikling og siger: ”Hvor er debatten om visioner og ambitioner for, hvordan vi skaber et universitetsbibliotek, der understøtter forskning og uddannelse bedst muligt? Den debat er helt fraværende, men det er jo der, vi skal starte”.
Så lad os komme i gang! For det er slet ikke for sent.

Skriv en kommentar