Fortjener I årets formidlingspris?

07-09-2017 af Sabrine Mønsted
For tredje og sidste år er der 50.000 kroner på højkant til det bibliotek, der har leveret en særlig formidlingsindsats i årets løb. Sidste frist for indstillinger til prisen er 25. september.

Kulturministeriet uddeler for tredje gang »Bibliotekernes formidlingspris«. Formålet er, at sætte fokus på bibliotekernes store formidlingsindsats og bestræbelser for at gå nye veje for at tiltrække nye brugergrupper, skriver Slots og kulturstyrelsen. 

Indstillingerne bliver vurderet af et dommerpanel, der vil lægge vægt på følgende: 

- Bibliotekets overordnede formidlingsstrategi.
- Mangfoldighed og innovation i valget af metoder.
- At formidlingen går på tværs af medier og indebærer partnerskaber.
- At formidlingen er original og har nyhedsværdi.
- At formidlingen er skalerbar og kan bruges i andre bibliotekssammenhænge.

Prisen blev uddelt første gang i 2015 til Varde Bibliotek og året efter til Aalborg Bibliotekerne.  

Deadline for indstillinger er mandag den 25. september kl. 12.00.

Find indstillingsskemaet her





Skriv en kommentar