Konstante forandringer skaber kyniske medarbejdere

23-11-2017 af Anette Lerche
Et casestudie fra RUC viser, at ansatte i kommunerne bliver immune og apatiske, når der er konstante forandringer i organisationen, skriver nyhedsmediet DenOffentlige.dk.

Det kan skabe store frustrationer hos medarbejderne, hvis arbejdspladsen er i konstant forandring. Det er derfor vigtigt at give sig god tid til forandringerne, lyder anbefalingen fra RUC, der har foretaget et studie af, hvordan forandringer påvirker medarbejderne. 


Studiet bygger på en underafdeling i Næstved Kommune, hvor gentagende forandringer siden kommunalreformen har betydet tab af arbejdsrutiner, og hvor der bruges meget tid og ressourcer på at opbygge nye. Når den ene forandring afløser den anden, stopper medarbejderne med at involvere sig. Kommunen har gennemgået så mange forandringer, at medarbejderne ikke har oplevet længerevarende perioder med arbejdsmæssig stabilitet siden kommunalreformen i 2007, skriver DenOffentlige.dk om projektet. 


Projektet konkluderer, at de mange forandringer har medført frustration, skepsis og forandringsspecifik kynisme på medarbejderniveau.  

På baggrund af studiet gives tre anbefalinger, der skal mindske risikoen for, at gentagende forandringer skaber kynisme hos medarbejderne.  

  1. Hvis forandringer implementeres langsommere og mere gradvist over en længere periode.  
  2. Det er bedre at implementere og gennemgå én stor og mere omfattende forandring i stedet for flere små.
  3. Medarbejderinddragelse og information omkring forandringen er vigtig, og det har en positiv effekt, hvis medarbejderne beholder kendte elementer, såsom kollegaer, chefer eller lokaler. 
Læs mere på DenOffentlige her. 


Skriv en kommentar