Krænker bibliotekerne ophavsretten?

12-06-2017 af Anette Lerche

Er det en krænkelse, hvis der – uden tilladelse og betaling – læses op af en forfatters værk på et bibliotek? 

Forfatternes Forvaltningsselskab opfordrer bibliotekerne til at indberette højtlæsning. Arkivfoto: Jakob Boserup

Vær lovlig. Få en aftale. Sådan lyder opfordringen i en folder, som Forfatternes Forvaltningsselskab har sendt ud til landets biblioteker for at få dem til at indgå aftaler om oplæsning. Med en aftale og en ydelse på mellem et par tusind og maksimalt 12.000 kroner årligt vil hovedbibliotekerne herefter lovligt kunne have oplæsning af værker i sine aktiviteter. Og for at pengene kan fordeles til de berørte forfattere, skal bibliotekerne desuden indberette oplæsningerne til Forfatternes Forvaltningsselskab med forfatter, titel og eventuelt også navnet på oversætteren.

- Men hvor er det lige, vi bryder loven? Det vil leder af Kultur og Bibliotek i Gentofte Kommune Thomas Angermann gerne vide. Han har ingen planer om at indgå en aftale med Forfatternes Forvaltningsselskab, og han undrer sig over, at en folder indirekte beskylder ham for at være ulovlig og pludselig problematiserer bibliotekernes ageren på et område, der ellers har været problemfrit.

- Jeg har aldrig hørt om sager, hvor der er blevet rejst krav over for bibliotekerne. Og jeg kan ikke forestille mig, at det er forfatterne, der står bag det her. Har Forfatternes Forvaltningsselskab overhovedet føling med deres bagland? spørger han.

Styrelsen er uenig

Forfatternes Forvaltningsselskab og Slots- og Kulturstyrelsen er i øjeblikket i dialog omkring behovet for en aftale. For mens direktør i Forfatternes Forvaltningsselskab Stig v. Hielmcrone mener, at der er behov for en aftale, så er styrelsen mere tøvende. Den skriver i et brev til Forfatternes Forvaltningsselskab, at »det ikke er styrelsens indtryk, at der på bibliotekerne i videre omfang afholdes andre oplæsningsarrangementer end forfatterarrangementer«, lige som styrelsen eksempelvis ikke mener, at der er tale om offentlig fremførelse, hvis en børnebibliotekar på et lokalt bibliotek læser højt for en gruppe børn, fordi der her vil være tale om et personligt bånd mellem bibliotekar og børnene.

- Men styrelsens udlægning af ophavsretten kender jeg ikke andre, der er enige i. Hvis man ser på rettighedshavere til værker som film og musik, så har bibliotekerne jo allerede indgået aftaler på disse områder. Hvorfor skal det være anderledes for forfatterne, hvis deres værk opføres i biblioteket eller i forbindelse med bibliotekets formidling? spørger Stig v. Hielmcrone.

Højtlæsning skal koste

Forfatternes Forvaltningsselskab blev stiftet i 2014 og repræsenterer blandt andet forfatterforeningens medlemmer. Selskabets formål er at fremme medlemmernes økonomiske udbytte, når deres værker bruges, og det vurderer selskabet, at der er grobund for med en aftale på bibliotekerne.

- Bibliotekerne ændrer adfærd i disse år, hvor de er i en transformation og går i retning af at være kulturhuse. De kasserer flere bøger og bruger forfatternes værker anderledes end tidligere. Men forfatterne kan jo ikke leve af, at deres værker bliver brugt til oplæsninger, hvis de ikke får en betaling. Derfor vil vi lave en konstruktion, hvor bibliotekerne betaler et årligt beløb og herefter blot skal indberette, hvad der læses højt, så pengene kan komme videre til dem, der har skabt indholdet.

Demokratisk problem

Men tanken om at skulle føre logbog tiltaler ikke Thomas Angermann. Han er bekymret for konsekvenser af en eventuel aftale.

- Jeg ser det som et demokratisk problem, hvis vi skal til at indberette oplæsninger, og bibliotekerne har typisk ikke arrangementer, hvor oplæsningen er i centrum. Det kan da godt være, at der bliver læst højt til en biblioteksorientering, men formålet med orienteringen er jo noget andet. Selv til et forfatterarrangement er det ikke sikkert, at forfatterne læser højt, og vi plejer ikke at anvise, hvad forfatterne må og ikke må. Det kan jo så blive nødvendigt, men jeg synes, tanken om, at vi er nødt til at lave skilte med »Højtlæsning forbudt på biblioteket«, er skræmmende, siger Thomas Angermann.

At bibliotekerne skal til at indberette eventuel højtlæsning i læseklubberne, er Thomas Angermann også forundret over.

- Læseklubbernes deltagere læser jo typisk hjemmefra, og så mødes de på biblioteket og drøfter værket. Det kan da sagtens være, at de kommer i tvivl om en formulering, som de så lige læser højt. Men skal vi så til at kontrollere det? Det er jo dyneløfteri og et demokratisk problem, hvis vi på bibliotekerne skal til at føre logbog over, hvad folk læser højt for hinanden.

Han mener ikke, at en aftale vil komme forfatterne til gode.

- Skulle vi blive tvunget til at indgå sådanne aftaler, må vi jo så bare betale det mindre for at få en forfatter ud til et arrangement. Jeg har svært ved at se, at det er i forfatternes interesse, siger Thomas Angermann.

Stig v. Hielmcrone mener dog ikke, at læseklubbernes eventuelle højtlæsning vil blive problematisk, og at ønsket om indberetninger skal tages så bogstaveligt.

- Vi vil gerne have indberetningerne, men når man har lavet en samlet aftale, kommer vi ikke med bål og brand, hvis man læser højt i for eksempel en læseklub og ikke indberetter det. Hele essensen i aftalen er, at bibliotekerne skal have frie hænder til at lave arrangementer med oplæsning. For mig at se handler rapporteringen desuden ikke kun om økonomi, den handler lige så meget om den anerkendelse, man som forfatter får, når man får besked om, at ens værker bliver brugt.


Skriv en kommentar