Lederen sætter feriereglerne

26-06-2017 af Sabrine Mønsted

Væksthus for Ledelse kommer med fem gode råd til at sikre, at ferien bliver brugt til at lade op i for både ledere og medarbejdere.

Rigtig mange holder ikke de tre ugers sommerferie, de har krav på, viser tal fra 2016. Og når de holder ferie, arbejder de stadig lidt, skriver Væksthus for Ledelse.

1. Vær et godt eksempel – hold selv ferie

Så som leder skal du holde din ferie og opfordre medarbejderne til at holde deres.

2. Planlæg for dit team

Planlæg ferien, så det hænger sammen for dem, der er på arbejde, og ingen har dårlig samvittighed ved at holde ferie.

3. Støt op om personlig planlægning

Hjælp medarbejderne med at prioritere opgaver før ferien.  

4. Forebyg, at medarbejderne tjekker mails i ferien

25 procent oplever, at arbejdspladsen forventer, at de tjekker mails i ferien. Vær eksplicit om, hvorvidt du forventer, at medarbejderne er på mail og telefon i ferien.

Lad også selv være med at sende mails til medarbejderne i din ferie. Vis, at du selv har overskud til at være offline, når du holder ferie.

5. Planlæg buffertid både før og efter ferien

Blokér tid i din kalender før og efter ferien til at få styr på opgaverne. Giv dine medarbejdere opbakning til at gøre det samme.

Læs hele artiklen på lederweb.dk

Skriv en kommentar