Det tager tid at komme ind på arbejdsmarkedet

01-02-2017 af Sabrine Mønsted

Hvis du som nyuddannet oplever at gå ledig længe, før du får dit første job, er du ikke alene. 13,3 procent af alle nyuddannede fra 2015 gik ledige i mindst seks måneder, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Andelen af nyuddannede, der begynder arbejdslivet med et længere ledighedsforløb, er stadig mere end dobbelt så høj som i første halvdel af 00’erne, hvor cirka seks procent gik ud i længere ledighed.

De nye tal viser, at cirka hver femte nyuddannet med en erhvervsakademiuddannelse og akademiker begyndte arbejdslivet med mindst seks måneders ledighed i 2015. Blandt faglærte er det hver 11.

Tallet er dog svagt faldende sammenlignet med 2012, hvor det var 14,4 procent, der gik ledige i mindst seks måneder.

Hent hele analysen her.

Skriv en kommentar