#dkbib: National kampagne skal huske danskerne på alt det, biblioteket kan

25-09-2017 af

En fælles bibliotekskampagne i uge 41 skal sætte bibliotekerne på dagsordenen, når alle deltagende biblioteker tager fat i det samme tema. I år er temaet demokrati, hvor bibliotekerne inviterer folk til at definere, hvad demokrati betyder for dem.

Udgangspunktet for Danmarks Bibliotekers initiativ for en fælles kampagne er, at »biblioteket kan mere, end de fleste ved«. Og ved at gå sammen og udvikle et koncept og sætte kræfterne ind på samme tid er chancen større for, at hele Danmark lytter.

Ideudviklingen af den fælles kampagne blev kickstartet den 2. marts på Kolding Bibliotek, hvor medarbejdere fra en lang række biblioteker var med til at udvikle ideer, som kan bruges lokalt, når kampagnen løber af stablen i uge 41.

Læs meget mere om kampagnen og ideerne på kampagnens hjemmeside og idebank.

Perspektiv var med til kick off-dagen i Kolding, læs med her.

Kommentarer (1)

5. oktober 2017 kl. 13:46
"Bibliotekerne kan mere, end de fleste ved". Et meget mere beskedent motto end det, som Danmarks Biblioteksforening valgte til sin bibliotekskampagne i 1963

Dengang hed det på plakater og i annoncer: "Tag telefonen og SPØRG BIBLIOTEKET har svar på alt hvad bøger kan svare på". Man lovede meget mere end bibliotekerne dengang kunne, men sloganet blev husket i årevis, og brugt af folk mod bibliotekerne, når de ikke helt kunne så meget, som der engang var blevet lovet offentligt. Og i løbet af de efterfølgende årtier blev bibliotekerne meget bedre til at imødekomme borgernes ønsker.

I den gamle kampagne opfordrede man borgerne til at stille krav til bibliotekerne. Den nye kampagne beder borgerne om at sætte sig ind i endnu noget mere, som samfundet mener, de bør vide noget om. Samtidig er årets tema demokrati, men hvor befinder bibliotekerne sig selv i forhold til sine demokratisk valgte arbejdsgivere? Er bibliotekerne stadig på borgernes side, dem der fremskaffer de ting, borgerne har brug. Hjælper de stadig med at kigge magthaverne i kortene?
Hvorfor er bibliotekerne faldet ud af den principielle oplysnings- og mediedebat, og det hele er blevet noget med venlig omtale af arrangementer og nye bygninger? Den debat om principper og grænser, der tidligere kørte, nok voldsomst i 1970erne, og hvor det ikke bare var Danmarks Radio, der fik høvl, BF endte også som en part i retten i Thisted-sagen.

Da Politiken i sommer i sin reportage fra Københavns hovedbibliotek konstaterede, at der var ingen, der græssede langs de mange bogreoler eller rodede i kasserne i musikafdelingen, var det ikke begyndelsen til en debat om folkebibliotekernes forhold. Det eneste officielle svar var et arrogant indlæg om at bibliotekernes kerneopgave aldrig havde været at udlåne bøger fra en storkøbenhavnsk bibliotekschef.

Det havde ellers været stedet for at indrømme, at materialesamlingerne i de danske folkebiblioteker ikke alle steder har det lige godt. Nu mærkes resultatet af mange års faldende materialeindkøb og utilstrækkelige materialepleje. Samlingerne har mistet aktualiteten og udgør ikke mere et sammenhængende hele. Der suppleres kun i ringe grad med norsk, svensk eller anden udenlandsk litteratur. Hylderne er fyldte med flere eksemplarer af det, der tidligere var efterspurgt, men der er for lidt af det nye og af klassikerne. Der er slet ikke nogen grund til at undre sig over, at udlånet i Danmark falder mere end i de øvrige nordiske lande. Kig blot på, hvor spændende udlånshylderne er de forskellige steder.

Jeg er godt klar over, at de danske folkebiblioteker har brugt deres sparsomme midler ud over på arrangementsvirksomheden, til at udvide det informationsområde, man kan stille til rådighed, med alt det nye. Man har også indført nye fælles EDB-systemer, der ovenikøbet altid har virket fra første dag, noget usædvanligt for offentlige EDB-systemer. Og derfor har de heller aldrig givet overskrifter.

Det er rigtigt nok, at vi lånere ikke ved, hvad bibliotekerne kan i dag. Vi ved heller ikke om det, de kan, også er det vi ønsker, at de skal kunne. Det eneste vi ved, er det Politiken skrev om, at vi som lånere godt kunne tænke os, at der var lidt mere liv og aktualitet i materialesamlingerne. Få politikerne til at prioritere kulturen og bibliotekerne næste gang. Det ville være godt for demokratiet.

Skriv en kommentar